Sony har testet et nyt system, der skal forhindre ulovlig kopiering af musik cd'er. Men teknologien, kaldet Cactus Data Shield, der er udviklet af det israelske firma Midbar Tech, kan i værste fald sprænge brugerens højttalere, skriver New Scientist.
Cactus Data Shield tilføjer støj til den musik, der er lagret på cd'en. Støjen ignoreres af stereoanlæg, når musikken afspilles, men hvis cd'en kopieres vil støjen forstyrre optagelsen. Resultatet bliver en kopieret cd fuld af støj.
Støjen på den kopierede cd er indspillet i en frekvens, der generer højttalere i udpræget grad, skriver New Scientist. Hvis den kopierede disk afspilles med for høj volumen, vil højttalerne simpelthen sprænge.
Ifølge avisen har firmaet der fabrikerer cd masteren mulighed for at ændre på frekvensen og gøre den mere "højttalervenlig".
(KIlde: New Scientist)