Carlsberg gør det, LEGO gør det, Dansk Supermarked gør det. De forventer at spare store beløb ved at købe ind elektronisk over Internettet. Men sover den offentlige sektor tornerosesøvn? Nej egentlig ikke:
- 51 kommuner og amter laver et fælles indkøbssystem,
- Finans- og Forskningsministeriet har udskrevet en idekonkurence til en offentlig indkøbsportal,
- tjenesterejser for statsansatte kan nu købes på nettet,
- forskningsminister Birte Weiss har udsendt et debatoplæg om emnet,
og det er kun nogen af de mange aktiviteter om elektronisk indkøb i den offentlige sektor.
Men kan vi så se frem til en udbredt brug af elektronisk indkøb? Måske! Der er en fare for, at det bliver ved snakken og de gode intentioner: Selvom fordelene ved elektronisk indkøb er store og uomtvistelige - både for den enkelte virksomhed og for samfundet - så er der en meget væsentlig barriere: Indkøb er en marginal aktivitet – især i den offentlige sektor.
De fleste ledere fokuserer på kerneforretningen – direkte produktion og service og salg overfor kunderne. Dette kan du selv bekræfte ved at se på et mærkeligt forhold: Der er langt flere virksomheder der udbyder varer elektronisk, end der er virksomheder der har som strategi at de vil købe ind elektronisk.
Derfor er der ikke fokus nok på elektronisk indkøb, og der bliver ikke afsat tilstrækkelige ressourcer til projekterne.
Dette problem bliver ikke mindre af, at elektronisk indkøb kræver, at en række praktiske ting falder på plads – både hos virksomheden og hos dens leverandører. Eksempelvis skal indkøbspolitik og -procedurer genovervejes, interne og eksterne systemer skal forbedres og integreres, og holdninger og adfærd bearbejdes.
Der er med andre ord meget langt fra en idekonkurence til udbredt anvendelse af elektronisk indkøb.
For at gøre det hele værre, så synes mange af ildsjælene – især i den private sektor – at genopfinde den dybe tallerken: Du ville være rystet, hvis du havde set, hvad jeg har set: Masser af helt grundlæggende ting defineres igen og igen: Eksempelvis hvor mange forskellige slags datoer der er, og hvad de betyder. Det gør ikke projektet nemmere!
Punkt 1 på ledelsens dagsorden bør derfor være: Hvad er det for gevinster vi vil opnå gennem elektronisk indkøb – og hvad kræver det at opnå dem? Men stop ikke der: Der skal opstilles konkrete handlingsplaner og afsættes tilstrækkelige ressourcer. Ellers bliver det ved snakken!
Af Per Palmkvist Knudsen,
fmd. for fagrådet for Elektronisk Handel, Dansk Dataforening
