Apple introducerer ny iPod og mini-Mac

Apple benyttede dette års Macworld Expo til at lancere flere nye produkter. Blandt dem er en prisbillig iPod baseret på Flash-hukommelse, iPod Shuffle, samt en skærmløs lowend-Mac.

Det var ventet at Apple ville benytte dette års Macworld Expo til at udvide iPod-familien, og forventningerne blev indfriet. iPod Shuffle blev introduceret og lægger sig i den billige ende af Flash-afspillerne. I dag er dette marked splittet mellem en række producenter.

iPod shuffle er en USB2-baseret lille musikafspiller, der måske er mere USB-key end iPod, men som altså ganske som de kendte iPods kan afspille musik og synkroniseres med iTunes på Mac og Windows.

Den adskiller sig dog betydeligt fra sine iPod-søskende. iPod shuffle har ingen skærm og afspiller musikken i shuffle eller "play in order mode" overført fra iTunes ved at synkronisere op til 240 af dine favoritnumre. Numrene kan overføres manuelt eller automatisk fra forudvalgte playlists og sågar helt tilfældigt fra dit iTunes bibliotek, så man aldrig har den samme musik med sig to gange.

Den betjenes enkelt fra et lille betjeningspanel der sender tankerne tilbage til den originale iPod og på bagsiden finder man indstillinger for afspilningsmetode, sluk, samt info om batteritilstand.

Det er muligt at indstille hvor stor en del af iPod shuffle der skal benyttes til musik fra iTunes, og hvor stor en del der er beregnet til lagerplads.

iPod Shuffle kommer i to udgaver på henholdsvis 512MB og 1GB og vejer bare 22 gram. Batteritiden er ifølge Apple selv på op til 12 timer og prisen er blot 749 kr. for 512MB udgaven og 1099 kr. for 1GB versionen.

Efter at rygter har svirret i flere år om en skærmløs low-end Mac fra Apple, blev det i går en realitet. Mac mini er specifikt lanceret til at lokke de mange iPod-brugere, der har Windows-maskiner, over på Mac-platformen.

Mac mini er en skærmløs Mac til under 4000 kr., hvor den enkelte selv skal anskaffe skærm, tastatur og mus, atlså et radikalt skift i forhold til Apples sammenbyggede maskiner.

Den er som forventet i bunden baseret på en 1.25Ghz G4 processor og udstyret med slot-loading Combo-drev (DVD/CDRW), Firewire, USB2, Ethernet, samt DVI/VGA udgang. Som standard leveres Mac mini med 256 MB RAM og 40GB harddisk til 499 dollar. En version med mere RAM og diskplads er tilgængelig for 599 dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere