Artikel top billede

It-blad storsælger på iPad

Wired solgte næsten 110.000 eksemplarer af sin første iPad-udgave.

Det amerikanske kultblad Wired har haft stor succes med sin elektroniske udgave til tavlecomputeren iPad. Det fortæller bladets chefredaktør Chris Anderson i et interview med den danske blogger Jon Lund.

Indtil nu har Wired holdt tallene for sin iPad-udgave tæt ind til kroppen - men nu løfter Chris Anderson lidt af sløret. Han fortæller at det første nummer af Wired til iPad blev solgt i næsten 110.000 eksemplarer til en pris på fem dollar.

Tallet skal sammenlignes med, at bladets trykte oplag er på omkring 750.000 eksemplarer om måneden. Der sælges omkring 85.000 blade i løssalg om måneden, resten bliver solgt i abonnement.

Så juni-udgaven af Wired, som var den første der udkom til iPad, blev altså solgt i flere eksemplarer elektronisk end antallet af blade, der blev solgt i løssalg.

Men efter nyhedens interesse har lagt sig, er salget af iPad-udgaven dog faldet en smule, og Chris Anderson skriver i sin e-mail til Jon Lund, at salget ligger på "adskillige titusind". Et bud kunne være 50.000 eksemplarer om måneden. Prisen er også faldet fra fem til fire dollar.

Chris Anderson afslører dog samtidig, at det er meget dyrt at producere den elektroniske udgave af bladet til iPad. Han fortæller at det kræver 20 procent ekstra redaktionelle ressourcer - og så har Wired end ikke udnyttet alle mulighederne i formatet endnu.

Først senere i år kommer et ekstra socialt lag ovenpå den eksisterende applikation - muligvis inspireret af Flipboard.

Wired håber, at man kan bringe det ned til 10-15 pct. ekstra redaktionelle ressourcer, efterhånden som man bliver bedre til at producere det elektroniske blad. Men det er stadig en væsentlig ekstra udgift for at skabe et mersalg, som måske ligger på 5-10 pct.

De ekstra ressourcer bruges blandt andet til at skabe interaktive diagrammer, videoer, animationer, 3D-objekter og andet indhold, der er optimeret til iPad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere