Microsofts fremgang hæmmet af Vista

Microsofts ellers så velsmurte pengemaskine har begyndende problemer med Vista. Operativsystemet har tilsyneladende fået Microsofts samlede omsætning til at stagnere.

Mens udrulningen af Vista ifølge Microsoft selv går helt efter planerne, er der nu konkrete tegn på, at operativsystemet ikke er så stor en succes, som selskabet havde håbet.

Selvom Microsoft i det netop offentliggjorte tredje kvartals regnskab samlet set klarede at overgå analytikernes forventninger, var der alligevel svaghedstegn, som ifølge iagttagere bundede i Microsofts begyndende problemer med Vista.

Omsætningen i den vigtige Client-divison, der huser Windows -produkterne, faldt med 24 procent sammenlignet med tredje kvartals regnskabet fra i fjor. Indtjeningen i samme periode faldt med 26 procent for divisionen.

Tallene er imidlertid påvirket af, at Microsoft havde indregnet tidligere udskudt omsætning i det forrige tredje kvartals regnskab, som dermed blev kunstigt højere. Den ekstra omsætning var på 1,67 milliarder dollars og stammede fra tidligt salg af Vista og de nye Office-versioner.

Wall Street Journal bloggeren Ben Worthen anfører, at hvis man tager den ekstraordinære udskudte omsætning ud af sammenligningen, så har Windows- og Office divisionerne til sammen kun vækstet med fire procent. Sammenligner man med væksten i pc-salget, er fire procent faktisk slemt. Det globale pc-salg voksede i perioden med mellem 12 og 14 procent afhængigt af, hvilket analysefirma man spørger.

Officielt er dog langt fra krisestemning i Microsoft - tværtimod. Ifølge New York Times forklarer Microsofts finansdirektør Chris Lidell nedgangen i Windows-divisionen med, at selskabet i stigende grad har været offer for piratvirksomhed på de asiatiske markeder. Samtidigt har Microsoft skullet hente en del af sin vækst på nye markeder, hvor der ikke er så meget salg i topmodellerne af Vista som i de billigste versioner.

Microsofts business-forretning, der indeholder Office-produkterne, server-software og Xbox-divisionen klarede sig alle særdeles godt, fremgår det af kvartalstallene. Trods problemerne i Windows-divisionen er Microsoft derfor optimistisk med hensyn til den samlede vækst i det kommende kvartal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel