Artikel top billede

Google får grønt lys til at købe Nortel-patenter

Google har fået tilladelse til at byde på det gigantiske patentarsenal fra den fallerede netværksgigant Nortel.

Det amerikanske justitsministeriet har godkendt at Google kan byde på Nortels gamle patenter. Det skriver Wall Street Journal. Google har budt 900 millioner dollar eller omkring 4,7 mia. kr. for at få fat i patenterne fra canadiske Nortel Networks, som tidligere var en af de største netværksleverandører. En enorm gæld sendte selskabet ud i vanskeligheder og i 2009 gik Nortel i betalingsstandsning. Siden er de forskellige forretningsområder sat til salg.

Samlingen med 6.000 patenter inden for telekommunikation, netværk, internet, søgning og sociale medier skal sælges ved en auktion den 20. juni. Google vil bruge patenterne til at beskytte sig mod patentklager rettet mod Android.

Selvom justitsministeriet nu har godkendt at Google kan deltage i auktionen, er det ikke sikkert at Google vinder. Både Apple og Blackberry-firmaet Research in Motion vil også byde. Desuden har både Microsoft, Nokia, HP, AT&T og Verizon klaget over et muligt salg til Google.

Google har længe kritiseret de mange patent-klager og efterlyst en reform af hele patent-systemet i USA, og derfor kan det forekomme ironisk at netop Google nu vil betale næsten en milliard dollar for en stor samling patenter.

Men det begrundes altså med, at en stor patent-portefølje er den bedste garanti mod selv at blive sagsøgt for patentkrænkelse. Ikke kun fordi Google kan dermed kan forhindre, at andre får fat i patenterne og dermed kan bruge dem mod selskabet.

Men også fordi Google kan bruge patenterne defensivt ved at starte sine egne patent-sager mod dem, der måtte forsøge at sagsøge Google for patentkrænkelse. Altså en form for afskrækkelse, som minder om spillet mellem stormagterne i den Kolde Krig.

Det aktuelle patent-opgør mellem Nokia og Apple er det seneste eksempel på, at patenter bliver brugt i en sådan krig mellem to selskaber. Nu har de to selskaber stiftet fred, og det kan betyde at Nokia dermed har en bedre position til at sagsøge Google for patentkrænkelse i Android.

Google har relativt få patenter sammenlignet med konkurrenterne, og det kan blive en svaghed for selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.