Artikel top billede

Spil skal lindre smerter

Dansk firma har testet, om spil kan bruges til behandling af patienter med kroniske smerter.

Det danske firma Serious Games er bedst kendt for sine spil om verdens brændpunkter og konflikter, som ComON tidligere har omtalt. Firmaet er specialiseret i undervisningsspil og har dermed fundet sin egen lille niche.

I øjeblikket er firmaet ved at undersøge, om spil kan bruges til behandling af patienter med kroniske smerter eller psykiske lidelser såsom spiseforstyrrelser og ludomani. Det sker som en del af EU-projektet Playmancer, der har kørt siden 2007 og snart bliver afsluttet.

”Vi er lige begyndt at udforske mulighederne for spil i sundhedssektoren. Hvem ved - i fremtiden får vi måske en recept fra lægen på at spille et computerspil for nogle af vores helbredproblemer. Det vil tiden vise,” siger Mikkel Lucas Overby, der er kommerciel direktør hos firmaet.

I forbindelse med projektet er der udviklet en dragt med forskellige sensorer, der blandt andet skal registrere patientens bevægelser og puls. Inputtet fra disse sensorer bliver så brugt til at styre den virtuelle avatar på skærmen, hvor patienten kan se sig selv gå rundt på en ø.

Det danske firma har arbejdet med at integrere input fra forskellige enheder ind i Unity spilmotoren og derefter designe et spil til rehabilitering af patienter. Spillet skal hjælpe patienter med at genvinde selvkontrol, træne bevægelser og slappe af i specifikke muskler.

Ifølge Serious Games kan spillet skelne mellem følelser såsom kedsomhed, spænding og angst.

”Computerspil er underholdende og motiverende, så vi mente at de kunne tilføje en effektiv ekstra dimension til patienternes behandling for forskellige sygdomme. Computerspillet knytter patienter, læger og terapeuter bedre sammen,” siger Playmancer-projektets koordinator, Elias Kalapanidas.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel