Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Nu er der to milliarder internet-brugere

Næsten hver tredje jordbo er nu online.

Ifølge en ny rapport fra FN-organisationen ITU (International Telecommunication Union) er der nu 2,08 milliarder internet-brugere. For et år siden var tallet 1,86 milliarder. Dermed er det næsten en tredjedel af klodens befolkning på 6,8 milliarder mennesker, der er på nettet.

I 2000 var der kun 400 millioner internet-brugere. Så tallet er femdoblet på 10 år. De europæiske lande er førende når det gælder den andel af befolkningen, der er online, men 75 procent af alle internet-brugere lever efterhånden i udviklingslande.

I de arabiske lande er antallet af internet-brugere fordoblet i de sidste år til 88 millioner.

ITU fortæller at der nu er 555 millioner bredbåndstilslutninger i verden. I løbet af det sidste årti er antallet af mobiltelefon-abonnementer vokset fra en til fem milliarder i hele verden. Samtidig falder antallet af fastnet-linier.

Der er stigende konkurrence på telemarkedet i stort set alle lande. De gamle statsmonopoler er faldet og der er opstået en sund kamp om kunderne. ITU fortæller at der nu er konkurrence på markedet for mobiltelefoni og internet i 90 pct. af alle lande.

FN-organisationen mener at den øgede konkurrence er en afgørende faktor for, at antallet af mobiltelefon- og internet-brugere er femdoblet i løbet af det sidste årti.

I 2000 havde 60 pct. af verdens lande kun én enkelt udbyder af fastnet-telefoni. Det er nu faldet til mindre end 30 pct. Når det gælder mobiltelefoni er der nu konkurrence i 82 pct. af verdens lande.

Denne stigende konkurrence går hånd i hånd med en privatisering af teleselskaberne. For 20 år siden fandtes der kun privatejede teleselskaber i 37 lande. Resten var statsejede. I dag har 127 lande teleselskaber som er helt eller delvis i private hænder.

I 82 lande er der nu en national strategi for bredbånd, og i mange lande arbejdes der på at etablere en landsdækkende bredbånds-infrastruktur.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere