Klumme: E-handel - måske ikke i dag?

Hvad sker der når den yngre generation, der er opvokset med computer og Internet, begynder at tjene penge og forbruge?

De vil handle hvor udvalget er størst, servicen er god og prisen rigtig. Og hvis de kan få en oplevelse oveni gør det absolut ikke noget!


De danske virksomheder tøver med at gøre deres varer tilgængelige; ikke kun nationalt, men også globalt via Internettet. De savner visioner og strategiske planer for e-handel. De har chancen for at bliver frontløbere i Danmark og høste erfaringerne og det store indtjenings-potentiale der har vist sig at være for frontløberne i branchen.


Venter virksomhederne for længe, bliver det en kamp for at overleve i det nye digitale samfund præget af international konkurrence.


Jeg tror ikke det er et spørgsmål om uvilje hos danske virksomhedsledere, det er snarere et spørgsmål om manglende kompetence på e-handels-området, og det kan ende med at blive en stopklods for vores velfærdssamfund.


Den manglende kompetence viser sig ved at der ikke bliver iværksat ret mange ambitiøse e-handels projekter i Danmark.


Andet, der afspejler den manglende kompetence, er når en virksomhedsleder bliver spurgt om hvorfor virksomheden ikke har en e-handels strategi: "lige netop vores produkter egner sig ikke til at blive solgt over Internettet."


Fortæl mig så hvorfor andre kan sælge bøger, rejser, aktier og andre bankydelser, tøj, sko, sportsartikler og fødevarer for ikke at tale om uddannelse og kurser.


Dette er kun et lille udvalg, men det er svært at forestille sig hvilke varer der ikke egner sig til markedsføring og salg over Internettet.


På Internettet er der mulighed for at specialdesigne serviceydelser og vareudbud til den enkelte kunde. Det giver tilfredshed og kundeloyalitet.


Et argument jeg tit hører blandt virksomhedslederne og i min omgangskreds er, at man ikke kan drage slutninger om det danske og for den sags skyld det europæiske marked og samfund på baggrund af erfaringer fra Amerika: "vi har ikke de store afstande til butikkerne, vi har ikke de samme traditioner for postordre" osv.


Det er rigtigt, at man ikke kan sammenligne direkte, men betyder det noget? Jeg prøver alligevel med et tænkt eksempel:


En amerikaner fra en lille flække skal bruge en ny cykel. Der er ingen cykelforretninger i en radius af 200 kilometer. På Internet finder han den cykel han kunne tænke sig, han bestiller cyklen og betaler for cyklen over nettet og 7 dage efter modtager han sin nye cykel.


En dansker fra en almindelig gennemsnitlig provinsby skal bruge en ny cykel. Der er 2 cykelforretninger på gågaden, som han tager ned til for at finde netop den cykel han kunne tænke sig, han sammenligner prisen i de to forretninger og reserverer cyklen i den butik, der tilbyder han den bedste pris i forhold til udstyr og service. Han kommer hjem og går på nettet, hvor han sammenligner den pris han har fået med, hvad andre kan tilbyde.


Han bestiller cyklen der hvor han kan få den bedste pris. Det kan selvfølgelig godt være hans lokale cykelhandler, men det kan også godt være en online-butik i København, eller i Detroit for den sags skyld.


Denne måde at handle på er i Danmark kun i sin vorden ,mens det allerede er ved at være fortid i USA. Det sidste skud på stammen er børser/auktioner og det er ligegyldigt om det er en cykel, et køleskab eller dagligvarer.


Du taster din vareliste ind i din yndlingsbørs, og nogle minutter senere modtager du en række tilbud på din vareliste, og du vælger den udbyder der tilfredsstiller dine behov bedst.


Der er indlysende at der er varer og ydelser der mere egnet til markedsføring og salg på Internettet end andre. Mærkevarer indenfor tøj og sportsartikler, hårde hvidevare, radio/tv og musikanlæg f.eks. Men det betyder ikke at andre varer og ydelser ikke egner sig til e-handel. Der skal blot gøres et større stykke arbejde for at udvikle et koncept på disse områder.


Det er vigtigt at der kommer gang i nogle ambitiøse e-handels projekter i Danmark. Dette indlæg kan tages som en opfordring til at sparke gang i den debat, der er forudsætningen herfor.


Danske virksomheder synes måske det er for dyrt at investere i e-handel, men det kan blive dyrere at lade være eller vente for længe.


Morten Hirsch arbejder i et nystartet webbureau og underviser i e-handel og strategi på Internettet. Han har en fortid som salgschef i bilbranchen og har været selvstændig som researcher og rådgiver omkring e-handel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere