Brugergrænsefladerne bliver bedre og bedre. Snart har alle kontorpakkerne mulighed for HTML, grammatikkontrol og integrationen imellem dem bliver større og større. Det kan være svært at forestille sig, hvordan vi kan udvikle vore grænseflader endnu mere, mere end blot til at tilføje nye småforbedringer...Er der overhovedet flere kvantespring, der kan gøres inden for brugervenlighed?
Rundt omkring forskes på flere fronter inden for brugergrænseflader. En tilgang er indopererede computere, hvor brugergrænsefladen er direkte kommunikerende med elektriske signaler i nervebanerne i det menneskelige legeme. De implanterede komponenter behøver dog ikke kommunikere med det menneskelige legeme, de kan være blot være komponenter, der sender adgangsignaler, sådan at en person let kan findes og adgangskontrollen automatiseres. Andre steder arbejder man med computer wearables, tøj som kan have på der indeholder beregnende enheder af forskellig art.
Tankerne går uvægerligt tilbage til 80'erne, hvor man så store perspektiver i Virtual Reality, teknologien, hvor man fik datagloves (handsker med sensorer), headset (hjelme med hovedtelefoner evt. m. surroundssound og skærme foran hver øje) og forskellige andre følere på kroppen, der kommunikerede med de virtuelle omgivelser, som en computer præsenterede sanserne for. VR har bevæget sig milevidt siden da og findes i dag i enhver velassorteret spillehal, men leverede ikke det næste kvantespring i på måder at bruge computeren på.
Norbert Streitz var keynote speaker på Global Learning konferencen i København. Her berettede ham om hans forskergruppes iland-system, der indeholder væsentlig nytænkning i brugergrænseflader. Norbert Streitz har den sjældne kombination af fysiker og psykolog, en uddannelse, der må være noget nær skræddersyet til at designe og fremstille fremtidens brugergrænseflader.
"Global Learning in the 21st Century" blev afholdt i København 18-21 oktober 1998 af Frederiksborg Amt, Forskningscenter for pædagogisk IT v. Danmarks Lærerhøjskole, Indiana University, USA og University of Austin, USA. Her leverede Norbert Streitz, Seymor Papert samt flere andre inspiration til de omkring 350 tilmeldte deltagere fra læringskredse fra nær og fjern. I forlængelse af keynotespeakers leveres mange indlæg fra forskere, lærere, producenter og politikere om visioner, erfaringer og ideer til, hvordan læring i det 21. århundrede kan tage sig ud.
Roomware
Vi har fra computerens 'barndom' opdelingen i software og hardware. Nu skal vi ifølge Streitz også til at tænke i roomware. Iland indeholder flere computermøbler. Ja, rigtigt gættet: Computerne i iland er ikke desktop- eller tower, men bygget ind i de omgivelser, som de skal bruges i. Dynawall, en dynamisk tavle, Interac-table et computerbord og Com-chairs, computerstole. Vi behøver for så vidt ikke stoppe ved møblerne. Hvorfor kan ikke også kontorets billeder, lys, lyd akustik, aircondition etc. give os informationer?
Dynawall - den dynamiske væg
Når vi diskuterer ved en tavle, hvad er det så vi gør, og hvilke faciliteter fra computeren vil vi gerne bringe ind på tavlen? Mængder af informationer skal struktureres og organiseres hierarkisk. Dette er en gentagen proces, og samtidigt flyder ofte mængder af papirer i tilknytning til det projekt, som diskuteres ved tavlen. Vi vil gerne kunne tegne, skrive, rette åbne websider, åbne dokumenter på bestemte steder, minimere, maksimere, flytte og klippe/klistre frit imellem alle disse vidt forskellige former. Alt sammen skal det kunne gøre med en finger.
Det er netop essensen i det virtuelle tavle, der er en trefløjet berøringsfølsom skærm, tilkoblet Internet og med et bagvedliggende operativsystem, der kan hente dokumenter og klippe/klistre helt frit. Objekter, dvs. tekster billeder og websider kan åbnes ved at berøre tavlen og de kan organiseres i hierarkiske struktur meget let, ligeledes med berøring. Skal der restruktureres, forgår det ligeledes elegant, blot med et par fingerbevægelser.
På den tekniske side består Dynawall af 3 SMART Boards, interaktive tavler med en total størrelse på 4.5 gange 1.1 m og en opløsning på 3072 gange 768 pixels.
Der kan naturligvis også skrives på Dynawall. Streitz og Ambiente-gruppen har udviklet Pengui-n, et system så Dynawall kan kontrolleres via en håndholdt pen.
Interac-table - det interaktive bord
Interac-table er et diskussionsbord, der minder om den interaktive tavle i funktionalitet, men et specielt problem gør sig gældende, når man står ved traditionelle planlægningsborde o.lign.: Man skal hele tiden ved og dreje papirer, for at alle kan se, og når en ser godt, så ser alle de andre dårligt der står rundt om bordet, fordi de ser papiret fra siden eller på hovedet. Netop dette problem er der taget vare på i Interac-table. Man kan med en fingertryk på bordets berøringsfølsomme overflade flytte elektroniske dokumenter til den person, der står over for dig på den anden side af bordet, og dokumentet vendes helt automatisk. Du kan vælge at beholde en kopi, og retter personen overfor dig i dokumentet, kan du se rettelserne i dit dokument.
Et infrarødt tastatur er en mulighed, når større mængder tekst skal skrives ind ligesom et talegenkendelsessystem er under forberedelse, sådan at man kan give kommandoer til Interac-table, blot ved stemmens kraft.
Com-chairs
Com-chairs er meget behagelige stole, med et lille bord, der ligesom Interac-table og Dynawall er berøringsfølsomme eller kan betjenes via en pen. Com-chairs er naturligvis meget behagelige med armlæn og kan justeres i flere forskellige stillinger. Mellem to stole kan man meget let overføre dokumenter og sidde og rette gensidigt i tekster og skitser. Com-chairs registrerer selv deres position i lokalet sådan, at rykker man to stole nær ved hinanden, foreslår stolene selv, at man arbejder sammen og dele filer, ressourcer m.m. Der er ligeledes fuld adgang til informationer på Dynawall og Interac-table.
Passage
Iland er i implementeringsfasen, dvs. de er ved at blive konstrueret. Iland er mere end blot disse møbler hver for sig. Sammen med møbler er der designet et smart overførselssystem, kaldet Passage. Ved dette forstås et system, der kan huske et scenario. Lad os forestille os, at vi har skrevet tavlen helt fuld, åbnet dokumenter, websider m.m. Hele dette scenario kan vi tage med os over på Interac-table og arbejde videre på. Scenariet åbnes fuldstændigt. Alle de filer vi har åbne på Dynawall åbnes præcis samme sted, som vi arbejdede på væggen. Vi behøver ikke lukke ned, lukke alle filer, lukke alle programmer, sende relevante filer pr e-mail eller tilkoble de rigtige servere, gemme filerne på netværksdrev og åbne dem igen på en ny maskine, starte relevante programmer, hente dokumenter og scrolle ned til der, hvor vi nu var kommet til og først derefter kunne arbejde videre!
Hvordan - jo, vi lægger en genstand, f.eks. vores briller, nøgler, en blyant eller en fyldepen på en lille firkant, der er tilknyttet tavlen, bordet eller stolene, en såkaldt bro. Vi tager så genstanden til os. Iland har gemt informationen om det scenario, som er på tavlen og tilknyttet det til vores fyldepen. Når vi nu lægger fyldepennen på Interac-table, kommer præcis de dokumenter, websider m.m. frem, som vi har arbejdet med på tavlen. Magi?!? - nej, slet ikke, selvom fyldepennen ikke kan huske noget som helst og ej heller indeholder den ringeste form for mikrochips. Genstanden bliver så at sige et bogmærke fra den fysiske verden i den virtuelle verden. Ilandsystemet vejer genstanden og til denne vægt tilknytter den scenariet. Når du lægger fyldepennen på vægten ved Interac-table, findes det scenario, der hører til den genstand, der vejer præcis som fyldepennen.
Man kan også flytte enkelte objekter mellem miljøerne i iland ved hjælp af denne teknik. Det er selvfølgeligt et krav at vægten af denne genstand er unik og ikke ændres. Passagen via blyanten eller hvad man nu bruger i kun til midlertidig brug. Da informationerne ikke ligger lagret i passage-genstanden, er der ingen grund til at gemme disse. Når informationerne flyttes via en passage-genstand til et nyt sted, slettes registreringen om informationerne ved denne passage. Blyanten kan da bruges igen til at 'huske' andre objekter.
Danske perspektiver
Også i Danmark har forskere arbejdet med emner, der relaterer sig til Norbert Streitz og Ambiente-gruppens område. Elin Rønby Pedersen og Tomas Sokoler fra Roskilde Universitetscenter har i Aroma-projektet arbejdet med teknologier der udnytter et bredere spektrum af menneskets opfattelses- og handlingsrum. Deres teoretiske indgang til emnet er perifer tilstedeværelse. Hvordan kan man udnytte al den opmærksomhed, der ikke er knyttet til det man fokuserer på, men den perifere opmærksomhed? Denne siges at optage langt den største del af vores mentale kapacitet.
I Aroma-regi er der bl.a. udviklet et maleri, som kan give brugeren en perifer opfattelse af situationen et andet sted. Brugeren sidder hjemme og arbejder koncentreret ved sin PC. Brugerens perifere opmærksomhed kan opfange signalerne på maleriet (der er en stor flad computerskærm med forbindelse til følere i hovedafdelingen). Er der to balloner på maleriet, der er to medarbejder i hovedafdelingen, tre balloner lig tre personer osv. Er der kraftig vind på billedet, bevæger personerne sig hurtigt m.m. Skyer, fugle m.m. har ligeledes symbolik. Aroma-projektet er i dag inde i en pause, men der arbejdes videre med computere, der er bygget ind i andre møbler end lige præcis en desktop eller tower-model.
Også indenfor handicapteknologi er man interesseret i teknologier, hvor computerne kan bygges ind i møbler og på denne måde skaber det intelligente hjem, hvor vinduerne lukkes, når der skrues op for varmen, kogepladerne slukker, når der ikke er belastning på dem - kort sagt mange almene ting foregår af sig selv - styret af computere, bygget ind i møbler.
Du kan læse mere om Iland på http://www.darmstadt.gmd.de/ambiente/activities/i-land.html. Aroma-projektet findes på http://www.aroma.ruc.dk og Global Learning-conferencen er beskrevet på http://www.globallearning.org. Mere om Ubiquitous computing ('usynlige computere') på http://www.cc.gatech.edu.
