Artikel top billede

MySpace kan købes for en slik

Nu er prisen for MySpace helt nede på 100 mio. dollar.

Engang var det verdens største sociale netværk – nu bliver det solgt for en slik. Frem til slutningen af denne uge modtager mediekoncernen News Corp bud på sit smertens barn MySpace. Ifølge Wall Street Journal ligger den forventede pris kun på 100 mio. dollar.

Det lyder måske som mange penge, men tallet skal sammenlignes med at News Corp betalte 580 mio. dollar for MySpace i 2005. Rivalen Facebook har i dag en anslået værdi på mere end 50 milliarder dollar – så det er bestemt ikke sjovt at være en mindre spiller på markedet for sociale netværk.

Det ventes at News Corp vil modtage mindst fem tilbud inden ugen er omme. Blandt de interesserede købere nævnes THL Partners, Redscout Ventures og Criterion Capital, der allerede ejer det sociale netværk Bebo. Men kinesiske Tencent og MySpace-medstiferen Chris De Wolfe har også meldt interesse.

News Corp har investeret stort i MySpace i de sidste seks år, men det sociale netværk er plaget af et stort underskud. Senest i juni forventes salget at falde på plads.

Engang var MySpace større end Facebook, men i dag kan det sociale netværk slet ikke følge med konkurrenten. Facebook har allerede rundet 600 millioner brugere, mens MySpace hænger fast på 100 mio. - og alene i de første to måneder af 2010 har MySpace tabt 10 mio. brugere.

Med det faldende brugertal svinder også håbet om at skaffe flere reklameindtægter og dermed vende underskuddet til et overskud.

MySpace har forsøgt at genopfinde sig selv som en underholdningsplatform, men det er heller ikke lykkes. I starten af året blev halvdelen af de dengang omkring 1.000 ansatte afskediget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere