ComOFF: Spil der skal trækkes tilbage øjeblikkeligt!

Sony har valgt at trække spillet LittleBigPlanet fra markedet på grund af en sang, der indeholder vers fra koranen. Her er ComOFFs officielle Top 5 over spil, der øjeblikkeligt skal trækkes tilbage.

LittleBigPlanet er langt fra det eneste anstødelige spil. Her er fem spil, der skal trækkes øjeblikkeligt.


1. Skak

Det er almindelig kendt, at skak foregår i stilhed, og der derfor er risiko for, at skakspillere selv danner sange i hovedet, mens de venter på modstanderens næste træk. De sange kunne potentielt indeholde vers fra koranen, derfor må samtlige eksemplarer af skak trækkes tilbage med øjeblikkelig virkning og erstattes af Ludo, der kun sjældent foregår i stilhed.


2. Pixeline i Pixieland

I spillet Pixeline i Pixieland fra 2006 fremstiller udvikleren Krea Media bevidst feer som nogle anarkistiske rodehoveder, mens gnomerne fremstår som ordentlige væsener med velplejede haver. Det har vakt anstød hos haveejere over hele Danmark, der er kede af at blive slået i hartkorn med gnomer. I en fællesudtalelse hedder det:"Vi haveejere finder det dybt anstødeligt, at spillet Pixeline i Pixieland fremstiller os som gnomer. Vi er modstandere af, at man på den måde forsøger af fremstille det ædle havearbejde, som noget kun gnomer gider."


3. Mario

Blikkenslagere har længe lidt under den satiriske fremstilling af dem som små, tykke mænd med overskæg, som Nintendo i over 20 år har indoktrineret børn og unge med. Derfor opfordrer de Nintendo til at trække samtlige Mario spil tilbage og konfiskere alle Gameboys, der potentielt kan afspille spil med blikkenslageren Mario.


4. Samtlige 2. verdenskrigs spil

De tilbageværende nazister er dybt ulykkelige over den måde 2. verdenskrigsspil som Call of Duty fremstiller dem. De mener, at spiludviklerne har misforstået begivenhederne i 40'erne. I spillene fremstilles nazister altid som soldater, der konstant skyder efter spilleren. Nazisterne påpeger, at nazismen er meget mere end krig og granater. De fremhæver især hitlerjugends opbyggelige aktiviterer og den systematiske udryddelse af jøder.


5. Pixeline og Kong Gulerod

I spillet Pixeline og Kong Gulerod fremstiller Krea Media lillebrødre som irriterende møgunger. I beskrivelsen hedder det: "Den drilagtige Lillebror har sat sig på tronen som en uretfærdig konge, og han har taget kongernes og dronningernes yndlingsting". En gruppe familiecoaches mener, at "spillet Pixeline og Kong gulerod allerede har forsaget uoprettelig skade på fremtidige søskendeforhold for en generation af børn". Derfor opfordrer de den kontroversielle udviklergruppe Krea Media til at trække spillet med øjeblikkelig virkning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere