Den engelske borgerrettigheds-gruppe Cyber-Rights & Cyber-Liberties mener nu at kunne bevise, at landets Internet-udbydere samarbejder direkte med politiet. Gruppen er kommet i besiddelse af en rapport, som Internet-udbydernes brancheforening har udarbejdet til politi-forbundet Assocation of Chief Police Officers. Rapporten beskriver, hvordan Internet-udbydernes tekniske systemer fungerer og hvordan politiet kan få adgang med henblik på at overvåge kommunikationen. Brancheforening bekræfter rapportens eksistens, men siger at den blot giver et udetaljeret overblik over systemernes funktionsvis.
I august 1998 kom det frem, at flere engelske Internet-udbydere havde holdt hemmelige møder med politiet om mulighederne for overvågning af kundernes kommunikation.