Artikel top billede

Kriseramt Cebit viser nyeste it-trends

Verdens største it-messe afholdes i denne uge i Hannover. Men Cebit er midt i sin største krise.

Selvom den tyske Cebit-messe er under kraftigt pres fra alle sider - antallet af udstillere, haller og besøgende falder igen i år - så er der stadig tale om verdens største it-messe. Den tyske forbundskansler Angela Merkel og den spanske ministerpræsident José Luis Rodriguez Zapatero stod for den officielle åbning mandag aften - Spanien er officielt partnerland for årets Cebit - og tirsdag begyndte menneskemasserne så at strømme ind i messehallerne.

"Connected Worlds" lyder motoet for årets messe - altså verdener, der er forbundet over internettet. Det mobile internet, it-sikkerhed og grøn teknologi er blandt de andre hovedtemaer, der skal lokke besøgende til Hannover. Samtidig afholdes en række konferencer og særudstillinger, og der er sågar en musikmesse, Cebit Sounds!, som skal sammenføre virksomheder fra musik- og teknologi-branchen.

Men det kan ikke skjule, at Cebit er midt i den største krise i sin 24-årige historie. Med sine 4.157 udstillere og 184.000 kvadratmeter udstillingsareal er Cebit faldet tilbage til niveauet fra 1990. Besøgstallet er halveret fra 800.000 gæster i de bedste år til omkring 400.000 sidste år. For fem år siden - i 2005 - havde Cebit stadig 6.200 udstillere som bredte sig på 310.000 kvadratmeter. Flere af hallerne er nu lukket helt ned.

Flere mere specialiserede messer har stjålet udstillere fra Cebit. Mobilbranchen har fundet sammen om Mobile World Congress, der netop har været afholdt i Barcelona, for underholdningselektronik er der CES i Las Vegas og IFA i Berlin, de store spillere som Apple og Microsoft har deres egne konferencer.

Firmaer som Apple, Nokia, Toshiba og Navteq er slet ikke repræsenteret på Cebit, og man finder heller ikke Facebook, Twitter eller Youtube i messehallerne. Det forstærker indtrykket af, at Cebit ikke længere kan følge med udviklingen.

I år er messen igen forkortet med én dag, så det skulle være sikkert at besøgstallet igen falder i forhold til sidste år - og derfor satser man nu til næste år på at tiltrække flere private besøgende, som messelskabet ellers har forsøgt at skræmme væk fra "forretnings-messen" med høje billetpriser.

I 2011 bliver der muligvis tale om fire selvstændige messer; én til forretningsfolk og professionelle brugere, én til offentlige myndigheder, én konference for forskere og én Cebit Life messe til private. Og der er især store forventninger til sidstnævnte.

Men selv de bedste intentioner fra arrangøren Deutsche Messe kan ikke skjule, at Cebit lider under et grundlæggende paradoks; den tyske it-branche spiller stort set ingen rolle på verdensmarkedet, kun softwarefirmaet SAP kan spille med i den internationale liga. Så hvorfor skal verdens største it-messe afholdes i Tyskland, når it-udviklingen er koncentreret i Silicon Valley, mens produktionen finder sted i Asien?

Allerede på lørdag lukker Cebit igen efter kun fem dage, den traditionelle Cebit-søndag er sparet væk i år. Blandt de få lyspunkter er, at firmaer som Google og Amazon i år udstiller på Cebit for første gang. Google har booket et areal til at vise sin nye Street View-tjeneste med gadefotos - så kan det forekomme ironisk, at netop denne tjeneste er meget omstridt i Tyskland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere