Brand-ramt hosting-center genopbygges på rekordtid

Siden branden i sidste måned har InterXion måtte benytte en kostbar alternativ infrastruktur for at skaffe strøm. Selskabet håber at kunne tage en spritny infrastruktur i brug i næste måned. Det er en proces, der normalt tager et halvt år.

Der er gået næsten en måned siden en brand tvang co-location-giganten InterXion i Ballerup til at afbryde for strømmen og dermed slukke for utallige danske hjemmesider og servere. Datacentret kom i drift i løbet af otte timer efter branden, men stadig i dag er det midlertidige nødsystemer, der skaffer strøm og køling til centret, der agerer driftscenter for hundredvis af større og mindre virksomheder.

Kunderne har ifølge InterXaction-direktør Peder Bank ikke haft grund til bekymring over forsyningsikkerheden. Selvom strømmen til det 2500 kvadratmeter store datacenter leveres gennem et hastigt opsat nødsystem, har det ikke betydet nedsat redundans i forsyningen.

Til gengæld har der været grund til bekymrede miner hos Peder Bank selv. Det midlertidige strøm-set up, der har kørt siden branden den 22. maj, er usædvanligt kostbart. Det skyldes, at den elektricitetsmæssige infrastruktur, som er nødvendiog i et datacenter af InterXions størrelse, både er stærkt kompleks og stærkt krævende.

"Den alternative infrastruktur er hamrende dyr i drift, for den kræver blandt andet, at tre mand skal være koblet på 24 timer i døgnet alle ugens dage," fortæller Peder Bank.

Hans mål er at kunne tage et ny, permanent infrastruktur i brug i begyndelsen af juli. Kunderne blev i går varskoet om, at man vil flytte fra det midlertidige set-up til det nye, permanente setup i uge 27 og 28. Flytningen vil foregå ved at man flytter en line ad gangen, hvorfor de enkelte servere skal hoppe fra A til B-forsyning.

Hvis det lykkes at få alt til at klappe i juli, vil selskabet formentlig have slået en slags rekord. Ifølge Peder Bank tager processen med at designe og implementere en ny elektricitetsmæssig infrastruktur i datacenter-klassen mindst et halvt år under normale forhold. Hos InterXion har man forsøgt at gøre det på en måned.

"Det er jo ikke nogen helt tilfældig lille sikring, der skal skaffes. Alene batterierne vejer 42 tons, og de tavler, der skal bruges til omkobling, tager det omkring 10.000 mandetimer at bygge. Noget af det gear, der skal skaffes hjem fra fjernøsten, nemlig to store UPS'er, transporteres normalt pr. skib på grund af størrelsen. I denne ombæring har vi bedt om at få det sendt med fly," fortæller datacenter-direktøren.

Eftersom kunderne specifikt betaler for at få deres servere opbevaret og driftet et sikkert sted, er det svært at komme uden om spørgsmålet om branden, der lagde halvdelen af InterXion ned: Kan det ske igen?

"Den specifikke hændelse, vi var udsat for, vil ikke kunne ske igen. Men jeg har været i branchen i så mange år, at jeg ved, at uanset hvor mange nitaller man har i sin oppetids-procent, så vil der altid være et ettal. 100 procent findes simpelthen ikke," siger InterXions danske direktør.

Hvad der specifikt skete i det hændelsesforløb, der førte til nedbruddet, er fortsat ved at blive undersøgt af Brandteknisk Institut, hvorfra InterXion stadig afventer en rapport.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere