Miljørigtig it i EU ligger i asiatiske hænder

Det er i realiteten de asiatiske it-producenter der sidder med nøglen til miljørigtig it i Europa. Det skriver IT-Avisen ComON, der udkommer torsdag.

Det er Asiens producenter af it-komponenter, der bliver afgørende for, om vi i EU får miljørigtige computere. Det skriver IT-Avisen ComON, der udkommer torsdag.

Et nyt EU direktiv kræver blandt andet at computere ikke må indeholde bly, PVC og andre miljøskadelige stoffer, og den store udfordring bliver at få de asiatiske underleverandører til at makke ret, da det er her, at størstedelen af verdens it-komponenter produceres. Langt de fleste it-producenter tager dog de nye direktiver med sindsro.

Hos Hewlett-Packard erkender de, at det er et stort problem for hele branchen, men de tror på, at Østens producenter nok skal følge trop.

»For underleverandørerne gælder 'Vind eller forsvind' forstået på den måde, at hvis de ikke kan overholde reglerne, så ophører de med at være underleverandører,« siger Hans Wendeschlag, der er miljøansvarlig for Hewlett-Parkard i Norden.

Hos Zepto ligger de ikke søvnløse om natten over det nye tiltag.

»Vi er ikke begyndt at kigge på det endnu,« fortæller direktionssekretær Lotte Albertsen. Hun forventer, at Østen følger med udviklingen.

Ikke alle producenter tager det så roligt. Hos Fujitsu Siemens Computers har de længe haft miljø i fokus. De er derfor tæt på målet og er også optimistiske med hensyn til deres underleverandører fra Østen.

»Vores underleverandører er under konstant overvågning, da de er afgørende for hvor miljøvenlige vores produkter kan blive«, siger Thomas Mardahl, produktchef hos Fujitsu Siemens Computers i Danmark.

Det er Miljøstyrelsen, der skal kontrollere, om de importerede komponenter overholder EUs direktiv, RoHS. De vil foretage stikprøvekontrol, som de gør i mange andre lignende sager. Flere kilder forklarer til ComON, at aftaler i branchen ofte bygger på Tro og Love erklæringer. Til det siger civilingeniør ved Miljøstyrelsen, Henri Heron,: »Vi forlader os ikke på tro og love erklæringer, men foretager stikprøvekontroller.« Han påpeger yderligere, at der er tale om et samlet EU projekt, og at Danmark ikke alene kan blokere for importerede komponenter, hvis de ikke overholder RoHS.


RoHS - Reduction of Hazardous Substances in Electrical and Electronic Equipment
EUs nye direktiv, RoHs, er det såkaldte 'blyfri' direktiv. Per 1. juli 2006 må computer ikke indeholde bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) eller polybromerede diphenylethere (PBDE). Det gælder også de produkter der bliver produceret i Østen, og som importeres til EU.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere