Nokias aktier styrtdykker

Et skuffende kvartalsregnskab fra den finske mobilgigant fik firmaets aktie til at falde, og det trak det øvrige europæiske aktiemarked ned.

Da den finske mobiltelefonproducent Nokia i går offentliggjorde et skuffende kvartalsregnskab, kunne det omgående mærkes både på Nokias egen aktiekurs og på hele det europæiske aktiemarked. Det skriver Børsen Online.

Nokias omsætning i årets første kvartal blev på 6,6 milliarder euro eller ca. 49 milliarder kroner, hvilket er et fald på to procent i modsætning til Nokias forventning om en stigning i omsætningen på tre til syv procent.

Faldet skyldes, at firmaets salg af telefoner gik tilbage i Europa og Asien. Det sker i et kvartal, der ellers har været positivt for mobiltelefonbranchen. Samlet set er markedet steget med 25 procent i det seneste kvartal.

»Selskabet har ikke været god nok til at udnytte de positive tendenser på markedet,« lød det fra Nokia i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

Resultatet i perioden blev 17 cent pr. aktie, altså i den lave ende af det forventede resultat på 17 til 19 cent pr. aktie. Meddelelsen sendte Nokias aktie ud i et fald på hele 15,3 procent til kurs 14,7. Det satte Nokias gode start på 2004 over styr, da den finske aktie inden dagens regnskab var steget ca. 26 procent.

Nokias fald påvirkede hele det europæiske aktiemarked i negativ retning. 15 af de 17 toneangivende vesteuropæiske indekser faldt efter Nokia-regnskabet. Det gik værst ud over Finland, hvor Nokia har hjemme. Fondsbørsen i Helsinki faldt mere end otte procent efter offentliggørelsen. I Sverige var OMX-indekset allerede på retur, fordi Ericssons aktie faldt 3,4 procent til kurs 22,6. OMX er faldet 1 procent til indeks 713,9. Også det fælleseuropæiske DJ-indeks, der dækker de 12 lande i eurozonen, kunne omgående mærke Nokias kvartalsregnskab med et fald på 0,4 procent til indeks 2752




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere