Ny opdatering til Windows 7 skal stoppe pirater

En opdatering til Windows 7 skal lukke de smuthuller som gør det muligt at bruge styresystemet uden at betale.

Microsoft er på vej med en opdatering til Windows 7 som lukker over 70 såkaldte "activition hacks". Det er smuthuller i aktiverings-systemet, som kan udnyttes til at installere og køre Windows 7 uden at betale for softwaren. Den såkaldte Windows Activation Technologies Update til Windows 7 opretter selv forbindelse til Microsofts server med jævne mellemrum og tjekker om der er nye "activation hacks" som skal lukkes.

Men det interessante er, at der er tale om en frivillig opdatering, som i første omgang bliver tilgængelig som manuel download den 16. februar fra softwarefirmaets hjemmeside og dagen efter fra Microsoft Download center. Den skal også senere leveres gennem Windows Update, men brugeren kan stadig selv vælge, om man ønsker at installere opdateringen. Så der bliver altså ikke tale om tvang, i modsætning til Microsofts tidligere forsøg på at komme piratkopiering til livs.

Så kan man selvfølgelig spørge, hvorfor brugerne overhovedet skulle installere opdateringen. Men Microsoft begrunder det med, at det er risikabelt at bruge en piratkopi af Windows og nogle brugere er måske slet ikke klar over, at deres Windows-version er uægte.

Der henvises til en tysk undersøgelse, som fandt malware i en tredjedel af alle kopier af Windows 7 på nettet. Derfor er det i brugernes egen interesse at få tjekket deres Windows-installation, mener Microsoft.

Tidligere har softwarefirmaet forsøgt sig med en langt mere hårdhændet politik, hvor Windows Vista-brugere med en uægte kopi af styresystemet blev flyttet til en modus med reduceret funktionalitet. I denne modus var det kun muligt at gå på nettet én time om dagen.

Nu forsøger Microsoft sig med en anden vej, hvor man vil appellere til brugernes samvittighed og frygten for malware. Selv hvis man ikke henter og installerer Windows Activation Technologies Update vil der fortsat være adgang til alle funktioner og nye opdateringer til Windows 7.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere