Fogh frikender Sander i reklamesag

Modsat tidligere undgår videnskabsminister Helge Sander en irettesættelse fra statsministeren i den aktuelle Wimax-reklamesag.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har tidligere været efter videnskabsminister Helge Sander for hans medvirken i reklametryksager for private it- og telefirmaer, men den aktuelle sag om reklame for en bestemt udbyder af Wimax kan videnskabsministeren ikke holdes ansvarlig for, mener Fogh.

Det fremgår af et svar i Folketinget fra statsministeren til Enhedslistens Per Clausen.

Anders Fogh Rasmussen har bedt Helge Sander forklarer sig i sagen og konkluderer på den baggrund at; "Videnskabsministerens udtalelse giver mig ikke anledning til bemærkninger."

Den aktuelle sag handler om at IT- og Telestyrelsen i deres kvartalsblad eDanmark havde en artikel om udbredelsen af Wimax og i den forbindelse fremhævede firmaet Danske Telecom som værende den eneste danske Wimax-udbyder, på trods af at flere andre selskaber også er på banen på det felt. Men det er efter statsministerens opfattelse ikke noget Helge Sander kan lastes for.

Helge Sander har adskillige gange tidligere medvirket i reklametryksager og pressemeddelelser for private it- eller televirksomheder som HP, SAP, KMD, Sonofon og EDB-Gruppen.

»Jeg ville gøre det igen i morgen,« lød ministerens svar på kritikken fra oppositionen i efteråret 2004 efter de første optrædender hos EDB-Gruppen og HP.

Kort efter rykkede statsministeren dog ud med en irettesættelse.

»Det er min opfattelse, at ministre bør være tilbageholdende med at indgå i reklamemæssige sammenhænge,« sagde regeringschefen.

Det har dog ikke fået videnskabsministeren til helt at sætte en stopper for sin reklameoptræden. Senest skabte det store furore i august sidste år, da ministeren medvirkede i en pressemeddelelse fra IT- og Telestyrelsen, hvor et konkret produkt fra Sonofon blev fremhævet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere