Hvilke læringsformer er mest velegnede på Internettet? Hvordan kombineres de traditionelle læringsformer (f.eks. tavleundervisning, gruppearbejde, selvstudie) med de specielle læringsformer, der er tilpasset Internettet? Hvordan bruges IT-læremidler, IT-kommunikationsformer og IT-infokilder som et supplement til traditionelle undervisnings- og læreformer? I denne artikel ser vi nærmere på emnet.
Fjernundervisningens forcer og svagheder
I Grundtvigs hjemland har fjernundervisning altid været nærmest et bandeord. Vi tror på høj grad af tilstedeværelse i undervisningen, konstruktion ved levende dialog og debat. Alle de der ting, vi kender så godt fra skolen, højskoler, aftenskoler og Højlunds forsamlingshus.
I eksempelvis USA og Australien har man helt andre traditioner for undervisning over lange afstande. Her har man fjernundervisning selv med skoleklasser, der undervises over telefon, tv eller edb-netværk. Store, tyndtbefolkede landområder og store afstande har gjort fjernundervisning til en simpel nødvendighed, mens behovet ikke er tilstede rent geografisk i lille Danmark.
Men tingene er ved at ændre sig - også i vort lille land. Det er ikke kun den geografiske afstand, der gør, at man vælger en distance- eller fjernundervisningsform. Det kan jo også være, at man ikke kan deltage i normal klasseundervisning p.g.a. tidshensyn, men godt kan afse nogle timer på "skæve" tidspunkter eller måske på jobbet, når produktionsapparatet står stille, der ikke er kunder i butikken eller andre stille stunder.
Brevskolemodellen har kørt i Danmark i mange, mange år - og vil det sikkert i nogle år endnu. TV-baseret undervisning har også en plads i uddannelsesmediernes univers, men den Internetbaserede undervisning er boomet indenfor de sidste år. Det gælder alle mulige former for uddannelser og især efteruddannelser, både tekniske som pc-kørekort og ikke tekniske som merkonom, tekniker m.m. Sågar græsk og latin kan læres via nettet. Også kompetencegivende uddannelser er at finde på nettet.
Fra undervisning til læring
Hvorfor denne pludselige opblomstring i distanceundervisningskurser? Fordi det er et fleksibelt og meget dynamisk medie. Her har vi måske endnu en forklaring på, hvorfor nogen finder på at bruge Internettet som medie i undervisningen, eller som det er mere almindeligt at sige nu: i læring.
Undervisning er en proces, der forgår i skolen, hvor læreren underviser eleverne, men læring er betegnelsen for enhver proces, hvor der læres. Læring er personlig - læring kan ske hvor som helst og når som helst og bør fortsætte hele livet - livslang læring. Det er lige præcis her at den Internet-baserede undervisning bliver interessant! Internettet kan bruges til at supplere de kvalifikationer og kompetencer op, som man erhverver igennem hele livet på en meget fleksibel måde. Vi kan følge alskens kurser og lappe vores kompetencepatchwork med lige de kvalifikationslapper, der skal til.
I nogle tilfælde er Internetbaseret læring andre læringsformer overlegen, i andre er den knap så velegnet. At arbejde på fælles projekter via e-mail kan være en dynamisk, nærmest højeksplosiv arbejdsform. Til at læse lange passager af tekst er Web'et uegnet. Visse debatter lever deres livlige liv i elektroniske konferencer som SkoleKom eller UseNet-konferencer - andre trives i Højlunds forsamlingshus-lignende miljøer med levende mennesker og levende dialog. Sådan kunne vi blive ved med at opsummere Internetbaserede kontra traditionelle undervisningsformers fordele og ulemper.
Fra fjernundervisning til fleksibel læring
Den ensomme studerende sidder alene med sin pc og udfylder terperi på skærmen, opgaver, der rettes af en maskine, der også sender resultaterne tilbage på den grønne skærm.
Helt så karikeret behøver fjernundervisningen nu ikke være. Flere og flere af kurseusudbyderne benytter sig af fleksible læringsformer. Det er former, der kombinerer fordelene ved den traditionelle undervisning med fordelene ved Internetbaseret læring. Kursisterne mødes til opstartsseminarer en gang imellem og kommer rent faktisk til at lære hinanden at kende. De diskuterer, løser gruppearbejder og hører foredrag og fyldes med inspiration, en god energi, der forhåbentligt holder indtil næste mødegang. I netperioden imellem går diskussionerne livligt i elektroniske konferencer, på egne hjemmesider og via e-mails. Læringens former tilpasses fuldstændigt efter kursisterne - der hvor de lærer bedst!
Hvem skal drage nytte af den fleksible læring? Skal skoleeleverne? Skal universitetsuddannede? Skal faglærte? Principielt er den fleksible lærings genstandsfelt al læring, men det er ikke nogen ny erkendelse, at al undervisning pr. distance - fjernundervisning eller andre former, hvor læreren ikke er fysisk til stede i læringssituationen - kræver en god portion selvdisciplin. Fleksibel læring rammer derfor nok bedst i efteruddannelses-sammenhæng og i andre voksenlærings-sammenhænge.
Hvad skal der til?
Men er vor gamle land overhovedet gearet til den slags læring? Der skal en god portion omstilling og tilpasning af uddannelsessystemet til. De traditionelle læringsformer skal suppleres med nye former. Kursisterne kan trække på ressourcer fra mange steder. Læreren skal kunne fungere som projektvejleder, konsulent, teknisk support, web-programmør og mange andre roller.
Materialet skal være tilrådighed fra skolen, fra hjemmet, fra en hvilken som helst position, hvor der kan laves gruppearbejde eller foretages feltarbejde - og det skal egne sig til det. Der skal forfattes læremateriale på helt nye måder. Kursisterne skal selv kunne formulere problemer og der skal kunne undervisnings-differentieres. Denne læringsform adskiller sig radikalt fra andre kendte former.
LINK - et eksempel
Et måde at tage fat om nældens rod er som på LINK-kurset. Dette kursus, der er et udviklingprojekt udformet af itai, Uni-C, Danmarks Erhvervspædagogiske læreruddannelse og Danmarks Lærerhøjskole, uddanner netop lærere, kursusplanlæggere og uddannelseschefer i omstilling. Her får kursisterne den nødvendige håndfuld redskaber til at kunne tilrettelægge fleksibel læring: Netpublicering, Netkommunikation, Søgning i IT-infokilder og sidst men ikke mindst: Nye læringsformer. Sidste er rygraden i kurset - det er her kursisterne stifter bekendtskab med temaer som IT-læring, situeret læring, action learning, undervisningsdifferentiering og arbejder med kursist- og lærerroller og hvilken organisatorisk form, der er bedst egnet til at understøtte fleksibel læring via Internettet.
Referencer
IT & nye læreprocesser
http://home4.inet.tele.dk/larsens/
Action Learning
http://www.tlainc.com/al.htm
LINK-kursus
http://www.linknet.dk
www.dlh.dk/it/medarbejdere/witfelt/LINK-flyer.pdf
Grundtvignet
http://come.to/grundtvig/
The Soft Machine
http://www.ots.dk/M&K/knus/softmachine/
The Language Plaza
http://lang.ots.dk/
Spectrum Free University
http://www.vu.org/village.html
