Danske it-chefer er mest interesserede i Microsoft

Så interessant er skyen heller ikke.

Selvom fænomenet cloud computing er hypet helt op i skyerne, så er det ikke nødvendigvis dér, at it-afdelingerne kommer til at bruge deres krudt.

Det viser den årlige rundspørge blandt nordiske itchefer, som Steriea star bag.

Steria har spurgt godt 350 it-chefer fra større organisationer i Danmark, Sverige og Norge om hvilke trends, de tror vil få størst indflydelse på den teknologiske udvikling. Her kommer cloud computing ind på en delt andenplads sammen med virtualisering. Den vigtigste trend lige nu er nemlig ikke skyen, men mobilitet, mener it-cheferne.

Men én ting er trends i bred almindelighed, noget andet hvad der rent faktisk får it-chefernes fulde opmærksomhed.

De nordiske it-chefer har også svaret på, hvilke konkrete teknologier de kommer til at prioritere fremover.

Hele 78 procent af de adspurgte svarer “Microsoft” på det spørgsmål. Virtualisering og webservices er på henholdsvis anden og tredjepladsen. Først nede på tiendepladsen kommer cloud computing, som 26 procent it-cheferne vil prioritere fremover.

Mobil infrastruktur er et andet højtplaceret emne på prioriteringslisten. At mobilitet desuden ligger som nummer et på trend-listen, gør dog ikke emnet lige vigtigt over alt.

Blandt danske it-chefer er det kun 26 procent, der kårer mobilitet til den vigtigste teknologi-trend. I Sverige og Norge er det henholdsvis 39 og 33 procent af alle adspurgte it-chefer, der sætter mobilitet højest på ranglisten.

“At danske it-chefer værdisætter cloud computing og virtualisering højt i de kommende år befæster måske i virkeligheden deres stærke tro på mobilitet og cementerer dermed deres vilje til at finde løsninger, der går i den retning. Så uanset hvordan vi end vender og drejer billedet, er den klare tendens, at mobilitet er fremtiden – måske endda i så høj grad, at den bevæger sig væk fra at være en decideret trend til snart at blive standard,” siger Peter N. Østerbye, administrerende direktør for Steria.

Nogenlunde det samme billede gør sig gældende i Norge, hvor hver fjerde it-chef lader virtualisering indtage en andenplads som bærende teknologitrend, mens hver femte fremhæver cloud computing. En smule anderledes ser det ud i Sverige, hvor cloud computing får 21 procent af de svenske it-chefers stemmer, mens kun pct. 16 procent lister virtualisering som en trend, de tror på over de næste 2-3 år. Ikke desto mindre er det dog en procentdel, der alligevel giver en samlet tredjeplads på den svenske trendliste.

Sociale medier indtager i alle tre skandinaviske lande en fjerdeplads med henholdsvis 13 procent i Danmark, 10 procent i Norge og hele 15 procent i Sverige. Analyseinstituttet Gartner har tidligere forudsagt emailens snarlige død med udsagn om, at de sociale medier i høj grad vil overhale emails som foretrukken kommunikationskanal i arbejdsmæssig sammenhæng inden 2014.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere