Artikel top billede

Windows 8 kommer måske om to år

Steve Ballmer kalder Windows 8 for "vores mest risikable nye produkt".

Fredag kunne Windows 7 fejre sit 1 års jubilæum og i dag anledning er der også pustet nyt liv i spekulationerne om en mulig efterfølger. I et hollandsk blogindlæg har Microsoft angiveligt skrevet at efterfølgeren Windows 8 kommer om to år. Henvisningen til Windows 8 er dog efterfølgende blevet slettet igen, og Microsoft har ikke selv ønsket at kommentere oplysningerne.

Men samtidig har Microsoft-chef Steve Ballmer selv udtalt sig om Windows 7-efterfølgeren på Gartner Symposium/IT Expo i Orlando. På spørgsmålet om, hvilket softwareprodukt der er det mest risikable, som Microsoft er på vej med, svarede Ballmer: ”Den næste version af Windows”.

Tilbage i juni blev de første dokumenter om efterfølgeren til Windows 7 lækket. De stammer angiveligt fra et møde med hardwarefirmaer i april.

Et af de mest interessante punkter i dokumenterne er Microsofts planer om at åbne en Windows Store ligesom den kendte App Store til iPhone og iPad fra Apple. Det skulle altså give forbrugeren en nem mulighed for at købe og downloade software til computeren – og de købte programmer kan så hentes ned på enhver computer, man ejer.

Microsoft forestiller sig, at den enkelte computer-producent skal brande Windows Store under sit navn, og softwarefirmaet har tilsyneladende ikke tænkt sig at beholde en del af profitten – i modsætning til Apple.

I sidste uge meddelte Apple, at man åbner en App Store til Mac OS inden for 90 dage. Den fungerer efter samme koncept som den mobile App Store med streng kontrol af applikationerne og 30 pct. af omsætningen går direkte i lommen på Apple.

Et andet mål i Windows 8 er at forkorte opstart-tiden gennem nye funktioner til strømstyring. Her har Microsoft også kigget Apple over skulderen. Den mobile iPad starter stort set uden ventetid og hele systemet har en instant-on-fornemmelse, som Microsoft gerne vil indbygge i Windows.

Microsoft har selvfølgelig allerede gjort start og nedlukning meget hurtigere i Windows 7 i forhold til tidligere versioner, men der er langt igen, før det kan sammenlignes med en iPhone eller iPad.

Der arbejdes også på at gøre brugerfladen i Windows mere simpel og forbedre understøttelse for berøringsfølsomme skærme og helt små displays.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.