TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

IDC: Cloud computing vil vokse markant

Der ventes en voldsom vækst inden for cloud computing i de kommende år. Nu skal de større virksomheder også med.

IDC anslår, at cloud computing i år vil tegne sig for omkring 1 pct. af it-forbruget i Danmark, og at andelen kan tredobles i løbet af de næste fire år. På trods af at cloud computing stadig er en ny teknologi, kan de økonomiske fordele ved teknologien vise sig at være betydelige. IDC forventer, at cloud computing vil nå en omsætning i Danmark på ca. 11 mia. kr. over de næste fire år. På verdensplan forventes det, at cloud computing vil nå en omsætning på 800 mia. dollars inden for den samme periode.

Og cloud computing bliver da også nævnt i den seneste rapport fra Højhastighedskomiteen, der kommer med en række konkrete anbefalinger til, hvad Danmark kan gøre for at blive et mere moderne it-samfund.

"Det er komiteens vurdering, at der er betydelige muligheder for at høste såvel økonomiske som miljømæssige gevinster ved øget brug af cloud computing. Blandt andet kan cloud computing være med til at bane vejen for opstartsvirksomheder ved blandt andet at sænke etableringsomkostningerne. Den offentlige sektor kan som en stor og professionel efterspørger bidrage til at bane vejen for en øget brug af cloud computing. Komiteen foreslår derfor, at der opstilles visioner herfor, blandt andet for også at sikre grundlag for besparelser i såvel den offentlige sektor som i de private virksomheder," hedder det i rapporten.

En anden undersøgelse, gennemført af Kelton Research på vejne af firmaet Avanade, konstaterer at 63 pct. af de danske virksomheder ser cloud computing som en omkostningsbesparende investering. 84 procent af de danske virksomheder har på trods af finanskrisen valgt at fastholde eller øge investeringerne i ny teknologi. Mere end halvdelen gør brug af en kombination af intern it og cloud computing, og 70 procent af de adspurgte mener ikke, at finanskrisen har haft indflydelse på deres interesse i at flytte it i skyen.

Og firmaet har da også netop lanceret en ny forretningsløsning i skyen baseret på Microsoft-teknologi, Avanade Online Services (AOS), som skal lokke de større virksomheder over på skyen. AOS består af Microsoft Dynamics CRM som en online virksomhedsløsning med fuld support og vedligeholdelse sammen med en række udvidelser.

”Med AOS adresserer vi nogle af de bekymringer, som tidligere har holdt specielt større virksomheder fra at lægge forretningskritisk it-drift op i skyen. Mange virksomheder har begrænsede budgetter og it-ressourcer, men samtidig er der et behov for hurtig implementering og et ønske om at reducere driftsudgifter, hvor det er muligt. AOS opfylder disse behov ved at tilbyde en komplet softwareløsning i skyen med applikationer, infrastruktur og support,” siger Kaspar Bøgh Christensen, nordisk løsningsdirektør for Dynamics CRM hos Avanade.

Hos Microsoft forventer man, at der kommer flere Software as a Service-løsninger baseret på f.eks. Microsoft Dynamics CRM i løbet af 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere