Hver computerbruger fylder 3.000 bibler

Ifølge en ny undersøgelse opbevarer større virksomheder i gennemsnit 12 gigabyte data for hver bruger. Det svarer til cirka 3.000 bibler.

Virksomhederne gemmer nu i gennemsnit 12 gigabyte data pr. computer-bruger. Det viser en ny undersøgelse, IT-Agenda 2005, som Microsofts servergruppe har foretaget blandt 300 større danske virksomheder. De 12 GB svarer til indholdet fra cirka 3.000 bibler.

Sidste år havde hver femte virksomhed et lagerforbrug på mere end 2,5 TB. I dag er det hver fjerde virksomhed, der har mindst 2,5 TB data liggende, og næste år bliver det hver tredje, forudsiger undersøgelsen.

En anden opsigtsvækkende konklusion i rapporten er, at virus og hackere ikke er de hyppigste årsager til nedetid og tab af data. Virus og hackere har det sidste år betydet nedetid for 4 procent af virksomhederne, men ti gange så mange har haft problemer på grund af hardwarefejl.

Blandt de hyppigste årsager til nedetid og tab af data nævnes fejl i hardware (46,9 pct.), strøm-, tele- eller internet-problemer (43,5 pct.), fejl i software (27,9 pct.) og brugerfejl (10,9 pct.).

»Både virus- og hacker-aktiviteten stiger støt, så jeg er meget overrasket over dette resultat. Den væsentligste forklaring, jeg kan se, er at de fleste danke virksomheder har etableret de nødvendige rutiner, der håndterer problemet,« siger direktør Erik Kaae fra Microsoft Danmark.

Alle virksomheder i undersøgelsen tager backup, men 12 pct. foretager ikke de såkaldte recovery-tests, hvor man jævnligt prøver at genskabe data fra backup-båndene. Men det kan være nødvendigt - 8 pct. af de store danske virksomheder oplever årligt tab af data som følge af fejl i backup.

»Vores undersøgelse har fokuseret på store virksomheder, som er dybt afhængige af deres it og derfor også er bedre til at beskytte sig end de mindre. Backup er den sidste skanse i virksomhedens datasikkerhed, og hvis der er huller i denne skanse for hver 12. virksomhed, er det unægteligt problematisk,« siger Erik Kaae.

Blandt de adspurgte virksomheder har 89 pct. en sikkerheds-politik for de ansatte, men en tredjedel har ikke en disaster recovery-plan, der beskriver hvad der skal gøres, hvis virksomheden eller serverrummet brænder ned til grunden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere