Helge Sander hædrer IT-universitetet

Videnskabsminister Helge Sander vil senere i dag kåre IT-universitetet i København som årets iværksætteruniversitet.

IT-universitetet i København bliver i dag kåret som årets iværksætteruniversitet 2003 af Videnskabsministeriet. Med den fornemme titel følger også en pris, som bliver overrakt af videnskabsminister Helge Sander på IT-universitetet senere i dag.

»IT-universitetet betragter det som en meget stor ære at få tildelt denne pris. Fra etableringen af IT-universitetet har innovation og samarbejde med det omgivende samfund ligget højt i vores bevidsthed. Det er glædeligt, at en stor del af IT-Universitetets studerende er interesseret i at skabe nye virksomheder, produkter og tjenester, som forhåbentlig kan være med til at sikre velfærd og vækst i Danmark fremover,« udtaler rektor Mads Tofte.

I begrundelsen fra Videnskabsministeriet lyder det, at IT-universitetet kåres som årets iværksætteruniversitet 2003, fordi universitetets studerende gennemgående har den største iværksætteraktivitet, og samtidig i særlig udstrakt grad oplever inspiration og konkrete undervisningstilbud relateret til iværksætter-området.

»Jeg er imponeret over den eksemplariske indsats for selvstændighed og iværksætterkultur, som møder de studerende på IT-universitetet,« siger Helge Sander.

»IT-Universitetet lægger vægt på forskning som både er på højt internationalt niveau, og som kan anvendes og skabe værdi for det danske samfund. Det er ikke et spørgsmål om 'enten eller' men om 'både og'. Det er glædeligt, at denne ambition smitter af på de studerende, som er den vigtigste kanal til at føre ny viden ud i praktiske anvendelser,« siger rektor Mads Tofte.

IT-Universitetet blev etableret 1. juli 2003 og bygger på IT-højskolen, som blev oprettet i 1999. Universitetet har forskningsafdelinger inden for områderne: Digital æstetik og kommunikation; Innovation; Teori; Design og brug af informationsteknologi.

Universitetet uddanner cand.it.'ere inden for seks forskellige linier: Design, kommunikation og medier, Elektronisk handel, Internet- og softwareteknologi, Multimedieteknologi, Softwareudvikling og Tværfaglig it-udvikling.

IT-Universitetet tilbyder desuden diplom- og masteruddannelser samt IT-enkeltfagskurser inden for efter- og videreuddannelse. Stedet har i dag 1700 studerende, heraf er en tredjedel kvinder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere