Artikel top billede

Store it-projekter er en bombe under virksomheden

En ny stor undersøgelse viser, at hver sjette it-projekt overskrider budgettet med 200 procent.

Tikkende tidsbomber.

Sådan betegner forskere fra Oxford Universitet nogle af de store it-projekter, som offentlige myndigheder og private virksomheder sætter i gang. 

Tre gange dyrere end forventet

Forskerne har undersøgt en lang række offentlige samt private it-projekter og har fundet frem til, at hver sjette it-projekt overskrider budgettet med 200 procent og tidsplanen med 70 procent.

Det lyder jo voldsomt, men er det ikke tilfældet med alle store projekter?

Store bygge-projekter har eksempelvis også en tendens til at bruge mere tid og flere penge end oprindeligt budgetteret.

Der er dog ikke megen trøst at hente for it-branchen i Oxford-forskernes undersøgelse. Det er to-tre gange mere sandsynligt at it-brancens projekter løber løbsk end store anlægsprojekter projekteret af bygge- og anlægsbranchen, lyder det fra forskerne.

Den eneste trøst er måske, at den gennemsnitlige budgetoverskridelse "blot" var på 27 procent. Men det gennemsnitstal dækker altså over nogle projekter, der er løbet helt løbsk.

Langvarigt projekt medførte betalingsstandsning 

I nogle tilfælde er mislykkede it-projekter medvirkende årsag til, at virksomheder går ned.

Eksempelvis nævnes det britiske firma Auto Windscreens, som i 2006 begyndte et langvarigt projekt med at udskifte et eksisterende Oracle-baseret ordrehåndteringssystem med et Microsoft ERP-system. Auto Windscreens var det næststørste firma i Storbritanien i den branche med 1.100 ansatte.

Selskabet gik i betalingsstandsning i år, og revisorerne fra Deloitte pegede blandt andet på problemer med at få implementeret det "nye" ERP-system.

Kompleksitet og Black Swans

Ikke så overraskende finder forskerne en sammenhæng mellem fejlende projekter og projekternes størrelse samt kompleksitet. Jo større og mere komplekse projekter, jo større er risikoen for, at it-projektet løber løbsk.

Forskerne advarer imod "Black Swans"-hændelser. Det er hændelser, der har lille sandsynlighed for at indtræffe, men når de finder sted, får de meget store konsekvenser.

Oxford-forskerne arbejder på at stille værktøjer til rådighed, der kan gøre det nemmere for projektledere at håndtere komplekse it-projekter. 
 
Det er et solidt datamateriale, der ligger til grund for de kedelige tal. Forskerne fra Oxford Universitet har sammen med konsulentfirmaet McKinsey brugt to år på at gennemgå 1.471 globale it-projekter fra de seneste 10 år.
 
Undersøgelsen er baseret på store it-projekter med en gennemsnitlig pris på 170 millioner dollars svarende til knap 875 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere