Artikel top billede

Sådan reagerer Samsung på hollandsk forbud

Den hollandske domstol nedlagde forleden et midlertidigt forbud mod salg af Galaxy-telefoner i Holland, indtil sagen er endeligt afgjort. Se Samsungs reaktion her.

Læs også:
Apple spænder ben for Samsungs smartphone-salg

Endnu en Apple-anklage mod Samsung smuldrer

Apple vandt tilsyneladende et slag i patentkrigen forleden, da den hollandske domstol nedlagde et midlertidigt forbud mod salg af Samsungs Galaxy-telefoner, mens sagen behandles.

Men Samsung tager umiddelbart forbuddet med sindsro. I en pressemeddelelse fortæller Samsung, at virksomheden vil gøre alt for at sikre, at de hollandske kunder fortsat kan købe Galaxy-telefonerne:

"Vi vil tage alle mulige foranstaltninger, herunder juridiske, for at sikre tilgængeligheden af Galaxy-smartphones til de hollandske forbrugere."

Samsung glæder sig desuden over, at det kun er en ud af en hel del patentsøgsmål fra Apples side i denne omgang, der har kastet noget af sig:

"Dagens afgørelse er en bekræftelse af, at Galaxy-produktserien er innovativ og særpræget," skriver Samsung i sin pressemeddelelse.

Det nævnes desuden, at sagen ikke vil få indflydelse på salget af Galaxy-telefoner i de nordiske lande.

Samsung har syv uger

Et midlertidigt forbud kan nedlægges i sådanne patentsager, hvis der er tilstrækkelig tvivl om patentrettighederne.

På den måde kan domstolen suspendere salget, indtil sagen er undersøgt nærmere.

Forbuddet er nedlagt specifikt mod den billedsoftware, der findes i Galaxy-telefonerne.

Apple mener, at denne billedsoftware krænker Apples patent EP 2059868.

Den hollandske dommer har sat en syv uger lang frist på forbuddet. Det vil sige, at Samsung har syv uger til at rette sig ind efter Apples patent.

Gør de ikke det, træder forbuddet i kraft, når de syv uger er gået.

Men hvis Samsung derimod ændrer softwaren i telefonerne inden fristens udløb, så får sagen ingen konsekvenser for salget af Galaxy-telefonerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere