Artikel top billede

Offentlig it står i stampe: Kom nu med de vilde ideer

De offentlige it-løsninger trænger til et ordentligt spark bagi, så de kan få banket støvet af. Men de bange og skeptiske it-afdelinger står i vejen.

Smalhals og sparekrav præger it-afdelingerne i den offentlige sektor. Og det er noget, der rammer innovationen og udviklingen af offentlige it-løsninger, der rækker ind i fremtiden.
Sådan lyder en af konklusionerne i den årlige udgave af Rambøll-undersøgelsen "IT i Praksis," som er blandt de største af sin slags herhjemme og som onsdag er udkommet for 16. år i træk.

"Vi er nået langt med it-udviklingen, men det kan som bekendt ikke lade sig gøre at forlænge verden med brædder. Vi mener, at tiden kalder på nytænkning. Der er brug for et paradigmeskifte i den offentlige it-udvikling," siger Rambøll-direktør Ejvind Jørgensen.

Rambøll, der har fulgt it-udviklingen nøje i mange år, mener, at det skal være slut med de marginaltilpasninger, der i dag præger meget af den offentlige it-udvikling.

Hele 94 procent af de offentlige it-institutioner går frem med meget små skridt, mens 73 procent påpeger, at de har en lav risikovillighed.

Undersøgelsen viser således, at stort set alle offentlige institutioner har en defensiv tilgang til it-udviklingen. Og det er ikke godt.

"Vi har brug for at tænke større. For eksempel gør udbudsreglerne, at man altid sigter efter det sikre. De giver ikke plads til, at man tager chancer," siger Klaus Kvorning Hansen, der er formand for Dansk IT og direktør for strategi og udvikling i PenSam.

Ejvind Jørgensen fra Rambøll fremhæver Singapore som et eksempel på et område, der har turdet sætte høje og risikobetonede mål, der har været motor under en gunstig it-udvikling.

Opret en virksomhed på én dag

"Singapore formulerede en målsætning om, at man med it-løsninger skulle kunne oprette en virksomhed på én dag. Det kan man i dag. Det gælder om at sætte sig høje mål og bruge it som et transformeringsværktøj," siger han.

"IT i Praksis"-rapporten peger på, at man med fordel kan kigge i retning af computerspil, hvis man skal hente nye måder at gøre tingene på og finde indgange, der kan få danskerne til at strømme hen til computeren, når de skal interagere med det offentlige.

"Det offentlige bør gentænke den måde, som det interagerer med borgerne på, og her kan man kigge på 'spilificering'," siger Ejvind Jørgensen.

Spil-industrien er nemlig stærkt fokuseret på at udvikle løsninger, der kan nå forbrugerne og påvirke deres adfærd - begge dele ting, som de offentlige it-løsninger kan lære noget af.

Det kan eksemplvis handle om at indføre belønnings-mekanismer og overraskende elementer samt opbyggelsen af sociale relationer og status i de offentlige it-løsninger.

Ligeledes peger Ejvind Jørgensen på, at det er oplagt at tænke nye tanker, når det gælder sourcing og samarbejde mellem det offentlige og private.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren