Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær

Konsulentbranchen er sat på økonomisk standby

Tegnebogen bliver tyndere og tyndere blandt danske it-konsulenter, og det ser ikke ud til at ændre sig i 2012.

It-konsulenter: Den økonomiske usikkerhed, der har præget verdensøkonomien siden 2008, har sat tydelige spor i omsætningen for it-branchens største arbejdsområde, konsulenterne.

Specielt 2009 og 2010 var hårde, og nye tal for i år tegner et fortsat dystert billede.

Analysehuset IDC, der følger branchen tæt, fortæller nemlig nu, at opgavestrømmen ikke bevæger sig ud af stedet.

"2011 startede ganske fornuftigt - ikke bare i Danmark, men i hele Norden. I de øvrige nordiske lande var der ligefrem en prisstigning på konsulenttjenester," fortæller Nils Molin, som er analytiker i IDC.

Billedet har dog ændret sig i det forløbne kvartal.

"Den vækst er stoppet, og omsætningen er gået i stå. Det er skabt en helt ny situation, hvor slutkunderne ser ud til at indtage en venteposition, givetvis på grund af den økonomiske usikkerhed, der har været hen over sommeren," siger Nils Molin.

Fremgang ligger langt fremme

Hans analyse er, at salget kommer i gang, men i et meget roligt tempo og ikke lige med det samme.

"Fremgangen vil afhænge af, hvordan den økonomiske situation udvikler sig. Og det er ret usikkert, hvilket naturligvis gør det svært at give et præcist bud."

"2012 tegner til at blive endnu et hårdt år for konsulentbranchen, men vi er optimistiske og forventer her efter en svag stigning i omsætningen, men ingen stigning i konsulentpriserne i Danmark," siger han.

Han fortæller desuden, at de små konsulenthuse sidder hårdest i det.

"Sammenligner man markedsandelene mellem den 15 største firmaer og resten af markedet, er der en tendens til, at de store klarer sig bedre end de små."

Omsætningen i den danske it-konsulentbranche har ifølge IDC ligget nogenlunde konstant omkring 11 milliarder kroner siden 2009.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer