Sådan tager du bedre fotos med din mobil

Er du også træt af grynede og grimme mobilfotos? Så gør noget ved det! Her er seks gode råd, der gør dine billeder markant bedre - også selv om mobilkameraet er noget møg.

Sådan tager du bedre fotos med din mobil

Det bedste kamera er det, som du har med dig, sagde en kendt fotograf engang. I dag er det ofte kameraet i vores mobil.

Derfor bliver det brugt til at skyde snapshots af ungerne, der grinende har hovederne fyldt med softice, eller en uventet situation, som når sommervejret sender 2.000 liter vand ned i din kælder.

Her er der ikke tid til at lede efter det forsvundne kompaktkamera eller pakke spejlreflekskameraet ud af tasken.

Du griber din telefon og tager et foto.

Det er dog ikke altid, at det bliver særligt godt, da mobilkameraerne fortsat ikke kan måle sig med de bedste kompaktkameraer.

Der er dog noget, som du kan gøre, for at få nogle bedre billeder. Her er seks gode råd:

1. Hold telefonen i ro

Det lyder måske banalt, men det er uhyre vigtigt. Hold gerne om telefonen med begge hænder for at give den stabilitet. Problemet er, at lukkertiden - den tid som kameraet suger lys ind - ofte kan være lang, og der skal ikke mange vibrationer til, før billedet bliver rystet. Hold eventuelt også albuerne ind mod kroppen for yderligere stabilitet.

2. Vær forberedt på klikket

På mange telefoner går der flere sekunder, fra du trykker på knappen eller skærmen, til billedet bliver taget. Det er ikke ligesom på et kompaktkamera eller spejlreflekskamera. Hvis du øver dig, kan du faktisk vænne dig til at time dine skud efter kameraets forsinkelse.

3. Få styr på ISO-indstillingen

Flere mobilkameraer har en ISO-indstilling, som er sat på auto. I nogle situationer er det praktisk, men ofte er det meget bedre at tage kontrol manuelt.

ISO'en gør det muligt at tage billeder i situationer med begrænset lys, men metoden betyder, at der tilføjes digital støj til dit foto. Det kan være ganske ødelæggende. Med manuel kontrol over ISO-indstillingen er du selv med til at bestemme, hvor meget støj du er parat til at acceptere i dine billeder.

Bedre billeder med apps

4. Tag kontrol over flashen

Det er et godt og gammelt trick til fotografi med kompakt- og spejlreflekskamera, men det fungerer også med mobilkameraer. Hvis du er ved at tage eksempelvis et portræt i modlys, kan du manuelt aktivere flashen.

Det betyder, at personen bliver korrekt eksponeret. Ellers ville vedkommende ofte blot være en silhuet på grund af det kraftige modlys.

Det kan også betale sig at slå flashen helt fra i situationer, hvor du gerne vil have et naturligt billede. Nogle mobilkameraer er nemlig meget aggressive, når det gælder automatisk flash, og det kan faktisk være med til at ødelægge et motiv, der bades i blitzlys. 

5. Hold nallerne fra digital zoom

De fleste mobiler kan ikke zoome meget, og de er derfor udstyret med digital zoom. Det er desværre ikke særligt brugbart, og reelt betyder det, at du zoomer ind i billedet og ikke på motivet.

Du forstørrer ganske enkelt dit snapshot og taber dermed massevis af detaljer og ender med et grynet og grimt foto. Så hold nallerne fra den digitale zoom. I stedet kan du bruge benene og bevæge dig tættere på dit motiv. 

6. Gør dine fotos bedre med apps

Selv om du har et elendigt kamera i din mobil, kan du faktisk redde dårlige fotos. Der findes rigtig mange apps, både gratis- og betalingsversioner, som kan give dine billeder en tiltrængt omgang makeup. De kan få et råt retro-look, tilføjet spøjse talebobler eller mere liv i farverne. 

Til Android er det værd at kigge nærmere på PicSay, Camera 360 eller Retro Camera. Mens du med en iPhone kan se nærmere på Photo fx og Instagram.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere