Artikel top billede

Sådan fikser Amazon Dublin-anlæg efter nedbrud

Efter stor kæmpenedbrud i Dublin er Amazon i gang med at forbedre sin sikkerhed. Se her, hvordan selskabet har tænkt sig at løse problemet.

Læs også: Microsoft- og Amazon-skyerne dræbt af lyn.

Computerworld News Service: Amazon Web Services har lært lektien efter det store nedbrud, der ramte selskabets datacenter i Dublin i Irland fornylig.

Det kan du læse mere om her.

Selskabet vil nu arbejde på at forbedre redundansen i strømtilførslen samt load balancing.

Desuden vil selskabet arbejde med måden, der kommunikeres på, når noget går galt med dets cloud, lover selskabet i en opsummering af hændelsen.

Sådan gik det galt

Denne selvevaluering går i dybden med årsagerne til nedbruddet, der påvirkede tilgængeligheden af Amazons EC2 (Elastic Compute Cloud), EBS (Elastic Block Store), RDS-databasen samt Amazons netværk.

Service-forstyrrelsen begyndte 7. august klokken 10:41 lokal tid, da Amazons elselskab havde driftssvigt i en transformer.

Først lød forklaringen på lynnedslag, men elselskabet mener nu, at dette ikke var den egentlige årsag og undersøger stadig sagen, fortæller Amazon.

Normalt sker der det, når den primære strøm går, at backup-generatorer sømløst tager over.

Programmable Logic Controllers (PLC'ere) sørger for, at den elektriske fase er synkroniseret mellem generatorerne, før de bringes online.

Stor fejl

Men i dette tilfælde blev en af PLC'erne ikke færdig, sandsynligvis på grund af en stor fejl i forhold til jordforbindelse, hvilket ifølge Amazon desuden førte til nedbrud i nogle af generatorerne.

For at forhindre at noget sådant sker igen, vil Amazon tilføje redundans og mere isolering til sine PLC'er, så de er bedre isoleret fra andre nedbrud, forklares det.

Amazons cloud-infrastruktur er inddelt i regioner og såkaldte Availability Zones eller tilgængelighedszoner.

Regionerne - datacentret i Dublin er for eksempel knudepunkt for EU West Region - består af en eller flere tilgængelighedszoner, som er designet til at være isoleret fra nedbrud i andre zoner i samme region.

Ræsonnementet er, at kunderne kan anvende adskillige zoner for at få en bedre tilgængelighed, hvilket er noget, Amazon arbejder på at forenkle.

På tidspunktet for nedbruddet oplevede EC2- og EBS-kunder med adskillige tilgængelighedszoner i EU West Region ifølge Amazon ingen service-forstyrrelser.

Administrationsserverne blev dog overbelastede på grund af nedbruddet, hvilket påvirkede ydelsen i hele regionen.

Amazon vil desuden implementere en forbedret load balancing, for at forhindre at dette sker igen.

Derudover har Amazon i løbet af de seneste par måneder "arbejdet på en yderligere isolering af EC2-kontrolplan-komponenter, for at sørge for at mulig latens eller driftssvigt i en tilgængelighedszone ikke påvirker vores evne til at behandle signaler til andre tilgængelighedszoner," forklares det i selvevalueringen.

Dette arbejde er stadig igangværende og der vil ifølge Amazon gå flere måneder, før det er afsluttet.

Læs også: Microsoft- og Amazon-skyerne dræbt af lyn.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis