Artikel top billede

Efter Motorola: Her er Googles største opkøb

Købet af Motorola er Googles største opkøb nogensinde, men selskabet har ofte haft de helt store pengesedler fremme. Se selskabets største opkøb gennem tiderne her.

Googles køb af Motorola for 65 milliarder kroner er uden sammenligning Googles største opkøb nogensinde.

Faktisk betaler Google mere for Motorola, end selskabet har betalt for de næste 10 største opkøb tilsammen.

Samtidig er købet af Motorola kun Googles tredje på mere end en milliard dollar.

Googles normale opkøbsstrategi sigter ellers efter små virksomheder med særlige talenter eller ideer, som har potentiale til at vokse, når Googles enorme ressourcer kobles på udviklingsarbejdet.

Af og til har Google imidlertid afveget denne strategi og har trukket de store pengesedler frem for at købe store og succesrige virksomheder for flere milliarder kroner.

Klik videre og se Googles 10 største opkøb nogensinde.

DoubleClick - 3,1 milliarder dollar, 2008

Google købte online-annonceringsselskabet DoubleClick i 2008 for 3,1 milliarder dollar, hvilket har været Googles hidtil største opkøb.

Hensigten var at forbedre Googles håndtering af søgerelaterede annoncer og lignende.

DoubleClick-opkøbet var lige ved at blive slået sidste år, da Google forsøgte at købe Groupon for seks milliarder dollar. Dette opkøb blev dog ikke til noget.

Læs mere om opkøbet her.

YouTube - 1,65 milliarder dollar, 2006

Google lagde 1,65 milliarder dollar på bordet, da selskabet i 2006 købte YouTube, der allerede dengang var verdens uden sammenligning største video-site.

Med opkøbet fik Google for alvor sat turbo på sin video-strategi, som blev sat i søen med selskabets egen video-søgemaskine i 2005.

Under Googles ejerskab har YouTube holdt fast i sin position som både teknologi- og kultur-gigant på nettet.

Læs mere om opkøbet her.

AdMob - 750 millioner dollar, 2010

Google tjener sine penge på annoncering, og her passer opkøbet af AdMob i 2010 for 750 millioner dollar som fod i hose.

AdMob står bag en løsning til annoncering på mobiltelefoner, og selskabets teknologi lå lige til højrebenet for Google, der nu udvider det mobile fokus endnu mere med købet af Motorola.

Læs mere om opkøbet her.

Her er Googles gigant-opkøb

ITA Software - 700 millioner dollar, 2011

Efter en del rumlen hos de amerikanske konkurrencemyndigheder fik Google i foråret 2011 endeligt grønt lys til at købe ITA Software for 700 millioner dollar.

Selskabet står bag en løsning til søgning af billetter og anden rejsedata.

"Med kombinationen af ITA's ekspertise og Googles teknologi vil vi være i stand til at udvikle spændende nye søgeværktøjer til fly-trafik for alle vores brugere," lød det dengang fra Google.

Læs mere om opkøbet her.

Postini - 625 millioner dollar, 2007

Googles ambitioner på erhvervs-markedet, hvor selskabet forsøger at udfordre ikke mindst Microsoft Exchange og Office med Gmail og Google Docs, kræver bundsolid sikkerhed.

Og den kunne email-sikkerhedsfirmaet Postini levere.

Postinis løsninger er i dag integreret i Google Apps.

Læs mere om opkøbet her.

AdMeld - 400 millioner dollar, 2011

Det er ikke mange måneder siden, at Google meddelte, at selskabet ville købe AdMeld - endnu et selskab, der er højt specialiseret inden for online-annoncering.

Købet er endnu ikke gået igennem, da det for øjeblikket vurderes af de amerikanske konkurencemyndigheder.

Slide - 228 millioner dollar, 2010

Amerikanske Slide udvikler sociale applikationer til Facebook og andre sociale netværk.

Med købet sigtede Google efter at bygge nye sociale løsninger ind i selskabets egne tjenester som Gmail, Docs, Blogger, Picasa og YouTube.

Siden købet har der dog overvejende været stille omkring projektet.

On2 Technologies - 124,6 millioner dollar, 2010

Med dette opkøb fik Google mulighed for at lancere et nyt format til HTML5-video med navnet WebM, der er en konkurrent til den Microsoft-understøttede H.264-codec.

Selv om WebM5 er langt mindre udbredt end H.264, fastholder Google, at WebM er langt bedre - ikke mindst fordi det er en åben standard.

Læs mere om købet her.

dMarc Broadcasting - 102 millioner dollar, 2006

Igen et opkøb inden for annoncerings-markedet. Dette selskab havde udviklet en løsning, der automatisk kunne forbinde annoncører med radio-stationer.

Google sigtede efter at integrere teknologien i selskabets egen AdWords-program.

Læs mere om købet her.

Applied Semantics, 102 millioner dollar, 2003

Endnu et opkøb af annoncerings-teknologi, i det købet af Applied Semantics banede vejen for lanceringen af Googles AdSense, der gør det muligt for sites at sælge annoncer koblet på deres eget indhold.

Læs mere om købet her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere