Artikel top billede

Samsung forudså Apple-angreb i tablet-strid

Samsung var på forkant med Apples klagesag over designet på Samsungs Galaxy Tab, viser nye oplysninger.

Læs også:

Samsung var forsvarsløs mod Apple-angreb

Samsung sendte et beskyttelsesskrift til domstolen i Düsseldorf en uge før, Apple søgte om et forbud mod salg af Samsungs Galaxy Tab 10.1.

Indtil nu har Samsung offentligt fortalt, at Apples klagesag kom bag på virksomheden.

Samsungs nordiske PR-chef, Erik Johannesson, forklarede over for Computerworld, at Samsung intet kendte til sagen, før forbuddet blev udstedt i sidste uge.

"Vi blev ikke hørt i sagen, så det kan nok ikke overraske, at forbuddet kom vældig pludseligt for os," siger Erik Johannesson.

Samsung vil høres i sagen

I en pressemeddelelse fra i fredags oplyser retten i Düsseldorf, at der blev modtaget et beskyttelsesskrift fra Samsung allerede fredag den 29. juli 2011.

I det beskyttelsesskrift anmodede Samsung om at blive hørt i retten, hvis Apple skulle angribe selskabets Galaxy-design.

"Hvis et firma forventer, at der vil blive søgt om et foreløbigt påbud mod den ved en bestemt domstol, kan selskabet sende et såkaldt "Schutzschrift" (beskyttelsesskrift, red.), hvori firmaet på forhånd redegør for, hvordan selskabets forsvar mod en potentiel ansøgning om foreløbigt påbud ville se ud," forklarer patenteksperten Florian Mueller på sin blog, FOSS patents.

Samsung må have fornemmet, at en klagesag var en reel mulighed, når nu virksomheden har søgt at påvirke retten på forhånd. Det vurderer Florian Mueller ud fra sit kendskab til den pågældende sag.

Clement Salung Petersen, der er forsker ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og er ekspert i håndhævelse af immaterial-rettigheder forklarer, at formålet med et "Schutzschrift" er at overbevise retten om, at klagesagen ikke haster mere, end at der kan indkaldes til en mundtlig forhandling om Apples begæring, inden retten træffer afgørelse i sagen.

Ikke hørt trods beskyttelsesskrift

Retten i Düsseldorf har ikke begrundet beslutningen i sagen om det foreløbige forbud mod salg af Samsungs Galaxy Tab 10.1 i EU. 

Dog skriver domstolen i fredagens pressemeddelse, at Apples begæring om forbuddet er tilstrækkelig i forhold til virksomhedens registrerede EU-design.

Det betyder, at Samsung trods beskyttelsesskriftet først bliver hørt i sagen nu her efter, at forbuddet er trådt i kraft.

Læs også:

Samsung var forsvarsløs mod Apple-angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer