Artikel top billede

Samsung går til modangreb på Apple

Samsung kæmper for sin omstridte Galaxy Tab 10.1.

Læs også:

Samsung trodser Apple-forbud: Danskerne får Galaxy

Apple får Samsungs Galaxy Tab forbudt i Danmark

I krigen om det europæiske tablet-marked tørner Apple og Samsung sammen den 25. august 2011 på slagmarken i Düsseldorf.

Her mødes de to rivaler i selv samme ret, som stod bag det foreløbige forbud i sidste uge. Et forbud, der hindrer Samsung i at sælge Galaxy Tab i EU. 

Men Samsung lægger sig ikke ned uden kamp.

"Det er gået vældig godt for Samsung. Derfor er forbuddet et hårdt slag, og i Samsung mobiliserer vi alt, vi kan, for at forsvare vores rettigheder," fortæller Samsungs nordiske PR-chef, Erik Johannesson.

Samsung ankede da også straks sagen, idet virksomheden ikke blev hørt i sagen og derfor følte sig uretfærdigt behandlet i forbindelse med udstedelsen af forbuddet. 

Det har ført til, at retten i Düsseldorf nu har sat datoen for den kommende ankesag. Her får begge parter lov at komme til orde.

Hvis Apple får medhold i deres klagesag, kan virksomheden opretholde salgsforbuddet frem til 2029. Det skyldes, at en EF-designregistrering gælder i 25 år. Apple registrerede deres design tilbage i maj 2004.

Skulle sagen falde ud til fordel for Samsung, risikerer Apple at blive holdt erstatningsansvarlig for Samsungs salgstab, forklarer David Knight, partner i det internationale advokatfirma Field Fisher Waterhaouse, til V3.

Krigens mange slag

Krigen mellem Apple og Samsung har efterhånden stået på længe. Først ville Apple have Samsungs Galaxy Tabs udleveret og destrueret i Australien.

Så fik Apple ved retten i Düsseldorf medhold i klagen over Galaxy Tab'ens designmæssige ligheder med iPad'en.

Herefter svarede Samsung igen ved ikke at rette sig efter salgsforbuddet i de nordiske lande.

Sådan har krigen kørt frem og tilbage over længere tid. De to selskaber har da også retssager kørende i ni lande, hvor de har sagsøgt hinanden på kryds og tværs.

Samsung er dog ikke Apples eneste fjende på slagmarken. I april sagsøgte Motorola Apple i en patentsag, og nu bekriger Apple designet af Motorolas Xoom-tablet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere