Læs også:
Obamas it-direktør trækker sig
Mød USA's første nationale it-direktør
Computerworld News Service: Steven VanRoekel, der er tidligere direktør for det amerikanske standardiseringsorgan U.S. Federal Communications Commission (FCC), skal efterfølge Vivek Kundra som CIO for den amerikanske regering, fortæller New York Times i dag.
Steven VanRoekel kom med på holdet i juni som executice director for citizen and organizational engagement (direktør for borger- og organisatorisk engagement) hos U.S. Agency for International Development (det amerikanske agentur for udviklingsbistand) som en særlig opgave i forbindelse med sit job hos FCC.
Offentliggørelsen af hans udnævnelse til USA's it-direktør er planlagt til senere i dag, står der i avisen.
Vivek Kundra, som er den første it-direktør for den amerikanske regering nogensinde, sagde sin stilling op efter to et halvt år på posten. Han blev ansat som it-direktør et par måneder efter Barack Obamas udnævnelse til præsident.
Vivek Kundra planlægger at flytte til Harvard, hvor han skal fungere som joint fellow ved Kennedy School og Berkman Center for Internet & Society, fortæller regeringen.
Tidligere Microsoft-direktør
Steven VanRoekel arbejdede, inden han kom til FCC, for Microsoft i 15 år, blandt andet kortvarigt som assistent for grundlægger Bill Gates og senest som direktør for Windows Server Solutions Group.
Han støttede Barack Obama under præsidentkampagnen, deltog ved hans udnævnelse og efter en samtale med Julius Genachowski, som er ny bestyrelsesformand for FCC, begyndte han så at arbejde for præsidenten, skriver New York Times.
Steven VanRoekel fortæller i avisen, at han planlægger at fortsætte det arbejde, som Vivek Kundra har indledt og bringe innovationshastigheden fra det private erhvervsliv med over i regeringsarbejdet.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen