Artikel top billede

Phishing-angreb mod TDC fortsætter på fjerde uge

En usædvanlig stor strøm af phishing-mails har ramt Danmarks største teleselskab. Se, hvordan firmaet håndterer, at TDC-navnet misbruges til at lokke penge ud af danskerne med.

Telegiganten TDC er hårdt ramt af phishing-angreb.

Der er ifølge firmaet sendt 11 bølger af phishing-mails til intetanende danskere indenfor en måned, hvor TDC står som afsender. 

De mange mails indeholder en tekst om, at der er problemer med betaling af din faktura, og at du skal opdatere dine faktureringsoplysninger via et link, hvilket naturligvis er fup.

"Almindeligvis varer disse phishing-angreb, hvor troværdige virksomheder benyttes som afsendere, ganske få dage. 11 angreb er usædvanligt mange," fortæller Rasmus Avnskjold fra TDC's presseafdeling.

Mange opkald til kundeservice

For at informere kunderne har TDC udsendt en pressemeddelelse om problemerne, og samtidig forsøger selskabet at spærre for de servere, der udsender phishing-mails.

"Angrebene kommer fra forskellige destinationer. Et eksempel er, at mails blev sendt fra et spansk fodboldholds server, som var blevet hacket," siger Rasmus Avnskjold.

TDC oplever, at firmaets kunder er mistænksomme over for mails af denne type, hvilket kan mærkes på antallet af opkald til kundeservice, der stiger.

"Derfor oplyser vi medarbejderne i kundeservice om, hvordan de skal rådgive folk, der ringer ind," siger Rasmus Avnskjold.

"Vi har intet med disse mails at gøre, vi udsender aldrig mails af denne type, og derfor skal de slettes," siger han.

Gør TDC nok for at oplyse kunderne om de mange phishing-mails? 

"Vi oplyser, så godt vi kan gennem medierne og spærrer for de servere, som udsender mails, men det er usædvanligt, at et angreb varer så længe."

"Mig bekendt er der heldigvis ikke personer, der er blevet snydt i TDC's navn, og det er vi naturligvis glade for."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere