Artikel top billede

Skat jagter ukendt fejl på hjemmeside-server

En ukendt fejl fik fredag Skats forside til at se temmelig skrabet ud. Myndigheden jagter stadig fejlen.

Skats eksterne konsulenter arbejder i øjeblikket på at klarlægge årsagen til en fejl, som fredag betød, at myndighedens hjemmeside blev vist i en noget spartansk udgave for de besøgende.
 
Det fortæller Lars Søgaard Jørgensen, som er web-redaktør på skat.dk, der hver måned har to en halv millioner besøgende.
 
Fejlen bevirkede, at forsiden på skat.dk ikke blev vist, som den skulle, og at en stor del af det normale indhold var ude af syne for brugerne.
 
"Man kunne stadig komme ind på alle de underliggende sider. Det var bare forsiden, som så mærkelig ud," siger Lars Søgaard Jørgensen.
 
Ifølge Lars Søgaard Jørgensen var fejlen relateret til en af de i alt otte servere, der håndterer hjemmesiden skat.dk. 
 
CSC-konflikt har drillet Skat
De otte servere befinder sig ifølge web-redaktøren hos leverandøren CSC, der også håndterer en lang række andre it-systemer for Skat. 
 
Skat har i forhold til en række af disse systemer stadigvæk problemer som følge af en nyligt afsluttet arbejdskonflikt hos CSC.
 
Samtidig betød en anden it-fejl hos CSC, at Skats TastSelv-service Erhverv var nede i weekenden.  
 
Imidlertid er der intet, der foreløbigt peger på, at årsagen til den stadig ukendte fejl omkring hjemmesiden skulle ligge hos CSC, understreger Lars Søgaard Jørgensen.
 
"I og med at vi ikke har afklaret årsagen til problemerne, så kan vi hverken give CSC skylden eller sige, at det ikke er deres skyld," siger Lars Søgaard Jørgensen. 
 
Skats egne eksterne konsulenter arbejder nemlig også meget med indholdet på serverne, og derfor kan det lige så godt være her, årsagen skal findes, fortæller han.
 
Lars Søgaard Jørgensen har ikke noget bud på, hvor mange besøgende fejlen har berørt. Fredag kan have været en travl dag, idet fristen for selvangivelse fra selskaber var to dage senere.
 
Imidlertid betyder et efterfølgende nedbrud hos CSC på Skats TastSelv Erhverv lørdag og søndag, at Skat nu har besluttet at udskyde fristen til den 10. juli.
 
Ifølge Lars Søgaard Jørgensen var det med en genstart af serveren muligt at løse problemet, der ikke har vist sig igen siden.
 
Alligevel har det høj prioritet for Skat at finde ud af, hvad der var årsag til fejlen, fortæller webredaktøren.
 
"Vi synes, at det er et problem, at folk ikke kan komme ind på vores hjemmeside," siger Lars Søgaard Jørgensen, og henviser til Skats strategi om at være tilgængelig på skat.dk for at nedbringe antallet af telefonopkald, der er en væsentligt dyrere kontaktform til borgere og virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere