Artikel top billede

Hovedstadens hospitaler: Sådan ramte vandet os

Vand i en maskinstue og døde servere var blandt de uheld, der ramte hovedstadens hospitaler, da vandet kom væltende i weekenden. Se her, hvordan vandet ramte.

"Vi har haft to mindre uheld. Dels har vi haft vand i en mindre maskinstue på et af vores hospitaler, dels har vi haft vand i et af vores krydsfelter på et andet hospital."
 
Sådan siger it-direktør Jan Kold fra Region Hovedstaden mandag efter, at området lørdag aften blev ramt af massive vandmasser.
 
"Samlet set er vi kommet godt ud af det uden de store katastrofer," siger han.  
 
Ingen helt uden it
Fejlen på krydsfeltet påvirkede dele af Frederiksberg Hospital.  Det blev ikke så slemt, at der var dele af hospitalet, som var uden it, men der var områder, hvor det ikke var alle computere som virkede, fortæller han.
 
Den anden fejl sendte 10 servere ud af drift, fordi de blev ramt af vand. Det skal ses i forhold til at Region Hovedstaden har omkring 2.000 fysiske servere på hospitalerne. 
 
Jan Kold fortæller, at de ramte servere kørte systemer, som skulle bruges af afdelinger, der heldigvis alligevel havde lukket på tidspunktet for nedbruddet.
 
"Vi fik de sidste rekonstrueret søndag formiddag," siger Jan Kold, som fik de første nedbrudsmeldinger natten til søndag.  

Under ombygning 

Kold fortæller, at den nuværende maskinstue-situation med omkring 2.000 servere er meget distribueret. Der er tale om en samlet infrastruktur, som står placeret på mange forskellige steder.
 
"Jeg synes, at det er temmelig positivt, at vi, selv om der sker sådan noget her, er så godt sikret, at vi ikke får de store problemer."
 
Men at kalde det en konstruktion, som er sikker overfor nedbrud, vil Jan Kold ikke.
 
"Det er ikke en hensigtsmæssig konstruktion," siger han og forklarer, at maskinstuekonstruktionen er under massiv omlægning i samarbejde med Region Sjælland. Omlægningen skal sikre, at udstyret bliver mere samlet.  

En del held  
"Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg var ganske nervøs, da skybruddene kom. De installationer, vi har lige nu, er slet ikke topmoderne og sikret på den måde, de skal være. Så en del af det er held, er jeg nødt til at sige," siger Jan Kold.
 
Alt i alt er Jan Kold glad for at være sluppet så billigt. Der er sket meget lidt i forhold til, hvad der ellers er sket infrastrukturmæssigt i København som følge af skybruddet, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer