Artikel top billede

Lion er den største opdatering af Mac OS X siden 2006, hvor "Leopard" blev frigivet. Den version blev efterfulgt af "Snow Leopard," der kun indeholdt mindre forbedringer.

Nu kan du hente Apples nye Mac-styresystem

Apple har frigivet styresystemet Lion, der er den største opdatering af Mac OS X i fem år.

Læs også:

Apple gør klar til at sende nyt Mac OS X på gaden

iCloud: Nu er det knald eller fald for Apple i skyen

Lion er den ottende version i OS X-familien, og det er en af de større opdateringer.

For det første er det det første Mac-styresystem, der udelukkende bliver solgt og leveret som download fra selskabets nye Mac App Store.

For det andet er der ikke bare tale om mindre forbedringer, men derimod om et styresystem, der er bygget til at kunne understøtte to af tidens største it-trends; touch-navigation og cloud-tjenester.

Disse tiltag er ikke unikke fra Apple - det er langt hen ad vejen samme strategi, Microsoft arbejder efter med det kommende Windows 8. Det resulterer blandt andet i et helt nyt interface i Windows.

Vil du have Lion på din Mac, kræver det, at maskinen nu kører med Snow Leopard-udgaven af OS X. Gør den det, kan du åbne Mac App Store i Dock for at købe og hente opdateringen, der koster 179 kroner.

Det kan Lion

Lion indeholder flere af de funktioner, der findes i iOS til iPhone og iPad - det drejer sig blandt andet om Launchpad, der giver et overblik over de installerede applikationer præcis som på en iPhone eller iPad.


Launchpad i Lion.

Selve track-pad'en får også endnu flere af de touch-funktioner, som man også kender fra iOS-platformen, og Apple tilføjer også funktionen Mission Control, der giver brugeren overblik over de applikationer, der kører på maskinen.

For erhvervsbrugerne er der også flere interessante nyheder. Blandt andet kommer Lion med en indbygget AirDrop-funktion, der gør det muligt at dele filer med andre Mac-brugere i nærheden.

Der er også indbygget auto-save i alle Mac-programmerne og mulighed for at gendanne tidligere versioner af et dokument.

Krypterings-mulighederne er også forbedret i det nye Lion, og endelig har mail-applikationen fået et helt nyt interface:


Mail-applikationen i Lion.

Integreres med iCloud

Lion adskiller sig også fra tidligere versioner af Mac OS X ved, at den bliver integreret med Apples kommende iCloud-tjenester.

Med iCloud bliver Apple-brugernes data - musik, billeder, dokumenter, mails, kalender og så videre - gemt i Apples tre store datacentre, hvorfra de kan pushes til forskellige Apple-enheder.

Det ventes i øvrigt, at Apple sammen med Lion frigiver nye versioner af Macbook Air, der blandt andet kører med de nyeste Intel-processorer.

Til efteråret følger iOS 5 til iPhone, iPod Touch og iPad. Det mobile styresystem er ligesom Lion tæt forbundet med iCloud.

Læs også:

Apple gør klar til at sende nyt Mac OS X på gaden

iCloud: Nu er det knald eller fald for Apple i skyen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere