Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Smækker mini-pc vil lege skjul med fladskærmen

Verdens angiveligt mest kompakte pc vejer sølle 530 gram og sluger kun 30 watt, men har alligevel kræfter til Windows 7 og krævende HD-filmformater. Se Sapphires bud på et billigt og elegant mediecenter her.

Smækker mini-pc vil lege skjul med fladskærmen

Sapphire proklamerede med den oprindelige Edge-HD, at producenten havde fabrikeret verdens tyndeste mini-pc.

Med forbehold for industrielle løsninger til helt særlige behov har vi ikke fundet grund til at modsige den taiwanske producent, som nu sætter trumf på med en kraftigere version af den oprindelige Edge-HD.

Edge-HD2 ligner et fornuftigt bud på et mediecenter til fladskærmen på kontoret eller i stuen, der kan afvikle Windows 7 og tygge sig gennem krævende HD-video.

Mini-pc'en vejer sølle 520 gram og måler 19,3 x 14,8 x 2,2 centimeter (L x B x H). Den leveres inklusive VESA-ophæng, så du kan gemme pc'en af vejen bag på dit tv eller din monitor, hvis det eller den altså ikke er vægophængt allerede.

Hardwaren er opgraderet fra Intels strømbesparende Atom D510-processor på 1,66 gigahertz til en marginalt større model på 1,8 gigahertz, der bærer modelnavnet D525.

Grafik- og medieydelsen peppes op af Nvidias Ion 2-grafikchip med 512 megabyte hukommelse, som kan aflaste den almindelige processor, når du fodrer maskinen med HD-video og ældre spil.

Alligevel lyder strømforbruget ifølge producentens oplysninger på 30 watt, hvilket er godt en tyvendedel af det, en kraftig gaming-maskine lægger beslag på.

Harddisken er vokset fra 250 til 320 gigabyte, og hukommelsen lyder fortsat på to gigabyte. Du får derudover WiFi, kortlæser, USB-porte, kablet netværk samt VGA- og HDMI-skærmtilslutninger.

Den oprindelige Edge-HD blev leveret uden styresystem og kan i dag fås til omkring 2.000 kroner, mens efterfølgeren er installeret med Windows 7 Ultimate 64-bit.

Forgængeren kan altså være et bedre valg, hvis du foretrækker at plante en Linux-distribution på harddisken.

Vi har endnu ikke støvet Edge-HD2 op herhjemme, men vi har set den kompakte boks til en europæisk pris på 350 euro, der svarer til godt 2.600 kroner. Den danske pris må ventes at blive et nøk højere.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere