Artikel top billede

De vigtigste it-job i Danmark: It-chefen

It-Danmark 2011 Hos Prodesign, der designer briller, holder it-manager Michel Friis skarpt øje med ERP-systemer og den webløsning, der sparer virksomheden for 30.000 opkald om året.

Prodesign laver briller, danske briller. Det gør de så overbevisende, at der hvert år ryger 200.000 ordrer igennem butikken.

15 procent - eller 30.000 - af de ordrer kommer ind via Prodesigns website.

I årets løb er der med andre ord 30.000 gange, Prodesigns sælgere ikke behøver at tage telefonen for at modtage en ordre.

"Lanceringen af vores e-handelsløsning har været en stor succes. Der var ikke stor tiltro til, at det ville rykke så meget, for brillebranchen er generelt ikke langt fremme i it-skoene. Men vores løsning er enkel - det skal den også være - og den giver en fin besparelse og stor effektivitet," siger Michel Friis, it-manager i Prodesign.

Dermed bidrager it-afdelingen, der kører hjemmesiden og det bagvedliggende ERP-system, i høj grad til både at spare virksomheden penge og effektivisere hele organisationen.

ERP er rygraden

32-årige Michel Friis bruger sin arbejdsdag på at sikre, at ERP-systemet virker, som det skal, for ligesom i så mange andre virksomheder er det rygraden i organisationen, hvor opgaver, projekter og økonomi ellers ville hænge frit i luften.

"ERP-systemet er meget vigtig for driften af vores virksomhed," siger Michel Friis, som på en typisk arbejdsdag holder projektmøder med sine kolleger eller programmerer lidt.

Derudover bruger han og hans afdeling på fem mand tid på support til Prodesigns 125 brugere.

It-folkene i Prodesign har hvert deres speciale.

"I gamle dage troede vi, at alle skulle kunne alt, hvis der en dag var en, der forsvandt. I dag tror vi mere på, at man bliver ekspert inden for et område, og så må vi så finde en erstatning, hvis personen forlader os. Vi har en, der udelukkende udvikler. Vi har en med ansvar for vores server-pakke og infrastruktur; en sidder på support og et par stykker udelukkende med vores business intelligence-løsning," beretter Michel Friis.

It-afdelingen er vokset, siden Michel Friis startede for fem år siden.

Da var der kun to i it-funktionen; nu er de i alt seks.

"I gamle dage sad vi to mand og kunne alt. Det er for omfattende i dag, og vokser vi endnu mere, bliver der behov for meget mere planlægning og strategi i forhold til, hvad man vil. I dag det mere ad hoc, og det er fint, når vi ikke er større."

Ledelsen skal involveres

Men vokser virksomheden meget, ser Michel Friis sig selv som manden, der skal have ledelsen inddraget mere i it-beslutningerne.

"Jeg vil se det som min opgave at forklare ledelsen, hvordan vi får det hele til at hænge sammen it-mæssigt. Ledelsen ved ikke meget om detaljerne, så jeg er nødt til at sikre, at it-strategien følger med, for jeg er den eneste i ledelsen, der kan gøre det," siger han.

Inden han holder sommerferie, sørger han for at få lukket opgaverne. Ellers kommer de bare med ham på ferie.

"Vi kunne sidde her hele tiden, men vi er jo hele mennesker, så vi holder selvfølgelig fri i sommerferien. Men jeg vil nok kigge på vores iPad-projekt i løbet af ferien alligevel. Det er spændende."

Se alle Computerworlds artikler i serien om Danmarks vigtigste it-job her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere