Artikel top billede

Regeringen sprøjter millioner i sundheds-it

Den offentlige sektor skal arbejde meget tættere sammen med erhvervslivet, når der skal udvikles velfungerende it-løsninger til hospitaler og plejehjem, mener regeringen.

Regeringen har publiceret sin vækstpakke, "Sund vækst og velfærdsløsninger", der blandt andet skal belyse it-vækstvilkårene for danske sundheds- og velfærdsvirksomheder.
 
I alt har regeringen afsat 41,4 milliarder kroner til sygehusstrukturen i perioden 2009 til 2018, og flere af regeringens 23 nyligt fremsatte forslag går på, hvordan Danmark ved hjælp af øget samarbejde med erhvervslivet kan udarbejde velfungerende it-løsninger i sundhedssektoren.
 
"Private virksomheder kan være med til at udvikle nye løsninger samt ny teknologi, der kan bidrage til højere produktivitet, driftsmæssige besparelser som effektiviseringer i den offentlige sektor til gavn for danske borgere og virksomheder," begrunder regeringen sit arbejde med rapporten.
 
Sygehus i din stue
Løsningerne skal helst også samtidig have potentialet til at blive eksporteret til udlandet.  
 
Og blandt forslagene vil regeringen udarbejde en køreplan for udviklingen af telemedicin, som får tilført en pengesæk fra Fonden for Velfærdsteknologi (den tidligere ABT-fonden).
 
"Der øremærkes 50 millioner kroner i fonden til at understøtte handlingsplanen til blandt andet udbredelsen af egnede telemedicinske løsninger," lyder det blandt i regeringens udspil.
 
Øremærkningen af de 50 millioner skyldes blandt andet, at telemedicin vil sænke udgifterne til den offentlige sektors sundhedsindsats på de sygehuse, hvor patienter i nogle tilfælde ender med at blive mere syg, end da det da de ankom.
 
Fokus på standarder
Der er i dag over 110.000 medarbejdere til en samlet pris på 60 milliarder i den offentlige sundheds- og velfærdssektor.
 
De tal vil uden tvivl blive mindre i de kommende år, når de store, ældre generationer forsvinder fra arbejdsmarkedet, og yngre, mindre generationer tager over - helst med hjælp fra velfærdsteknologi.
 
For at indfri potentialet med udviklingen af velfærdsteknologien vil regeringen satse på at styrke indsatsen med standardiseringsarbejdet.

Det vil blandt andet ske ved, at National Sundheds-IT i efteråret 2011 skal smide et nationalt standard-katalog på operationsbordet
 
Samtidig vil regeringen kigge på EU-udbudsreglerne, som skal gøres mindre rigide for at højne konkurrencen på levering af blandt andet sundheds-it. 
 
Kræver nye spadestik
Brancheforeningen IT-Branchen hilser regeringens udspil velkommen.

Direktør Morten Bangsgaard fra IT-Branchen fortæller dog samtidig til Computerworld, at han savner konkrete projekter på sundheds-it-området.

"Udspillet er et skridt i den rigtige retning, men hvis vi skal have indfriet potentialet for alvor, så skal vi et par spadestik længere ned, hvor der er noget substans og fokus på konkrete it-serviceydelser," siger han.

Morten Bangsgaard vurderer, at markedspotentialet for udviklingen af sundheds-it i Danmark løber op i "flere milliarder kroner".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere