Artikel top billede

Java-guru: Ruby overhaler Java i skyen

Java skal have cloud-venlige features ellers vil Ruby overhale som foretrukkent cloud-programmeringssprog, mener udvikleren af Spring-frameworket. Oracle annoncerer cloud-features i Java EE 7.

Han er blevet omtalt som manden der reddede enterprise-Java fra at dø, da han formåede at forenkle en opsvulmet Java-teknologi-stak, der truede med at få Java til at bryde sammen under sin egen succes. 

Nu advarer Rod Johnson, stifter af SpringSource og udvikler af Spring-frameworket, om, at Java skal tilpasses den nye cloud-virkelighed, hvis det ikke skal overhales indenom af programmeringssprog som Ruby.

Java skal være på tæerne, når det gælder cloud

"Java har stadig brug for øget produktivitet og bliver nødt til at understøtte ikke-relationelle databaser som Hadoop for at kunne trives i skyen," sagde Rod Johnson i forrige uge under Jax Java-konferencen i Californien.

Rod Johnson er blevet vicepræsident i VMware efter SpringSource blev opkøbt af VMware.

Rod Johnson mener, at svaghederne ved Java i relation til cloud computing løbende adresseres ved hjælp af open source-teknologi.
Eksempelvis via Spring Data-projektet, der skal lette data-adgang for Java.

Han advarer dog om, at Java skal være på tæerne for ikke at blive et irrelevant programmeringssprog, når det kommer til cloud computing.

"Hvis Java ikke rigtigt fører an indenfor cloud computing i løbet af det næste år, så mener jeg, at der er risiko for at det overhales af programmeringssprog som Ruby," lød det blandt andet fra Rod Johnson. 

Lytter Oracle og JCP?

Tilsyneladende er Oracle og Java Community Process, der står for videreudvikling af Java, enige med Rod Johnson.

I hvert fald annoncerede Oracle også i forrige uge på Jax-konferencen, at den kommende Java EE 7, der forventes frigivet i tredje kvartal næste år, vil rumme features rettet mod cloud.

"Vores primære mål er, at gøre Java EE-platformen klar til at blive anvendt i skyen, så det er muligt at udrulle Java EE-applikationer i et cloud-miljø," lød det fra Linda DeMichiel, Oracle Java EE platform lead, der også forventer restriktioner for cloud-enablede Java-applikationer:

"Vi forventer, at applikationer vil skulle erklære sig som cloud-enablede. Det kan lægge restriktioner på, hvad aplikationskoden er i stand til at gøre."

Nye API'er i Java EE 7

I den kommende Java EE 7 vil der blandt andet være API'er rettet mod cloud-miljøer.

Eksempelvis JCache, der giver mulighed for midlertidig lagring af java-objekter i memory.

JCache har været undervejs i mange, mange år, så spørgsmålet er, om det når med i Java EE 7 og dermed holder Java relevant i cloud-sammenhæng.

Et andet API, JAX-RS 2.0, vil være en ny version af det gamle JAX-RS, der giver mulighed for at kommunikere med webservices ved hjælp af REST.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere