Drop iPad her er Eee Pad

Apples iPad får nu konkurrence fra Asus, som er klar med Eee Pad. Den imponerer med stor skærm, en solid processor og Windows 7 Home Premium. Mød den spændende tavle-pc her.

Hvis vi skal tro de nyeste salgstal fra Apple, har årets hidtil mest omtalte produkt - firmaets iPad - for nylig nået endnu en milepæl og samlet solgt over to millioner eksemplarer.

Apples internationale lancering den 28. maj har sikkert bidraget pænt til salgsstatistikken, og som pcworld.dk tidligere har kunnet berette, er giganter som blandt andre Google og Dell ved at lade kanonerne og gøre klar til fremmarch på det lukrative marked for tynde gadgets med store, trykfølsomme skærme.

Ind kommer Eee Pad

Den taiwanske elektronikgigant Asus vil imidlertid også indskrives på listen over potentielle æblekonkurrenter. Firmaets nye tablet-computer, der meget passende er døbt 'Eee Pad', har dog et par sprælske tricks gemt i ærmet, som udvisker grænserne mellem iPad, tablet-pc og en helt almindelig computer.

For det første kan den nye gadget fungere til en bred vifte af formål - vi nævner i flæng medieafspiller, e-bogslæser, kompakt-pc og internet-enhed.

Derfor forventer Asus, at tablet-computeren får rigtigt meget opmærksomhed under elektronikmessen Computex 2010, der netop er sparket i gang i Taipei, Taiwan.

Der kommer to varianter: Eee Pad EP121 på 12 tommer og Eee Pad EP101TC på kun 10 tommer.

Førstnævnte skulle levere en gedigen allround-ydelse, fordi tablet-computeren har Intels Core 2 Duo-processor - dog naturligvis i den strømbesparende CULV-udgave (Consumer Ultra Low Voltage). Der er efter alt at dømme altså tale om en væsentligt mere helstøbt tablet-pc, end den noget brugsmæssigt begrænsede iPad, selvom vi på nuværende tidspunkt slet ikke har indtryk af, hvor godt den berøringsfølsomme brugergrænseflade spiller sammen med det færdige produkt.

Vi ved dog, at den største tablet-pc fra Asus har et virtuelt tastatur og mulighed for at tilslutte et særligt docking-tastatur, så du i visse situationer kan forvandle tavlecomputeren til noget, der til forveksling minder om en almindelig bærbar. Og så tilføjer Asus, at EP121 kan levere i omegnen af ti timers batterilevetid.

Slank letvægter

Den mindste Eee Pad benytter derimod Nvidias Tegra-processor og imponerer ved at præstere en vægt på blot 675 gram.

Noget af det mest interessante er, at begge tablet-pc'er kører Windows 7 - 12-tommer-udgaven endda det almindelige Windows 7 Home Premium, mens den mindste af de to må nøjes med Windows Embedded Compact 7.

Gadget-siden Engadget har allerede kastet sig frådende over Eee Pad på Asus' Computex-stand, og du kan se de foreløbige indtryk i galleriet her.

Hvis vi skal tro Engadget, trænger berøringsfølsomheden fortsat til en overhaling, for den er både træg og unøjagtig. Til gengæld mener gadgetsiden, at brugergrænsefladen er visuelt lækker, og journalisten lægger vægt på, at begge tablet-pc'er har en tillidsvækkende konstruktion udført i aluminium.

Uanset hvad venter vi spændt på selv at få en Eee Pad mellem hænderne, og så kunne vi rigtigt godt tænke os at høre, hvor prisniveauet vil lande herhjemme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.