Artikel top billede

Energiselskabet Østkraft vil udrulle fibernet til alle bornholmske husstande. Foto: Dansk Bredbånd.

Skepsis: Bornholmerne har da ikke brug for fibernet

Et energiselskab på Bornholm vil udrulle fibernet til alle øens husstande, men flere parter tvivler på behovet.

Energiselskabet Østkraft på Bornholm ønsker at udrulle fibernet til alle øens husstande.
 
Ifølge Østkrafts bestyrelsesformand, Knud Andersen, er det nødvendigt med fiber, fordi øen er blevet europæisk testzone for intelligent strømstyring også kaldet smart grid. 

Det kræver en bedre infrastruktur end den, som TDC i dag har rullet ud til borgerne i form af ADSL-bredbånd, mener han.
 
Men loven står i vejen for Østkraft, fordi energiselskabet er kommunalt ejet. Det må ikke have andre aktiviteter end dem, der er direkte relateret til energi.
 
Derfor ønsker Østkraft dispensation, og energiselskabet har blandt andet kontaktet Klima- og Energiministeriet. 
 
Styrelse: Ikke et behov
Computerworld har bedt om aktindsigt i Energistyrelsens materiale, der omhandler Østkrafts ønske om etablering af fibernet på øen.
 
Heraf fremgår det, at hverken Energistyrelsen eller den statsejede energivirksomhed Energinet.dk ser fibernet som værende en forudsætning for smart grid.
 
"Kommunerne har forsøgt at argumentere for fibernet i forhold til smart grids og timeaflæste målere, men ifølge Energinet.dk holder argumentationen ikke, idet der indtil videre ikke er behov for mere end ADSL-forbindelser. Energistyrelsen er af samme opfattelse som Energinet.dk," står der i et notat fra 10. august 2010.
 
"Der vil måske på lang sigt blive brug for fibernet i forhold til styring af energiforbruget, men på det tidspunkt vil fibernettet formodentlig være udbygget af andre," står der videre i notatet fra Energistyrelsen.
 
Dermed ser notatet ud til at understøtte det synspunkt, som TDC hele tiden har brugt. Teleselskabet har argumenteret, at ADSL-linjerne til de bornholmske husstande dækker behovet. 
 
Professor: Ikke behov for alle hjem
Frede Blaabjerg, der er professor ved Aalborg Universitet med ekspertise i smart grids, mener dog, at det ikke kan stilles helt så firkantet op.
 
"I det scenarium, hvor man gerne vil styre eksempelvis lidt belastning om natten og bruge det til at stabilisere nettet, er den nuværende kommunikation stort set ok," siger professoren. 
Ved nogle husstande med mange elproducerende enheder, som skal bidrage til den samlede elproduktion på øen, vil ADSL-linjen ikke være nok, vurderer han. Det kan være husstande med solceller, brændselsceller og små vindmøller. Her er der behov for meget hurtig reaktionstid, forklarer Frede Blaabjerg.
 
"Ikke nødvendigvis normalt, men når man kommer i nogle situationer, hvor der ser ud til at opstå fejl. Det kræver noget mere båndbredde, og der kan jeg måske godt se et behov for mere, end teleselskaberne kan opfylde i dag," siger han.
 
Professoren konkluderer derfor, at fiber er relevant for en mindre del af husstandene på Bornholm.
 
"Jeg kan ikke her afvise, at det kan være relevant ud fra nogle få energiproducerende enheder, men jeg tror ikke, at der er behov for det ud til rigtig mange forbrugere," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere