Alle kender disketten eller floppy-disken, men efterhånden er der ikke mange, der kender nogen, som rent faktisk bruger disketter.
Ikke desto mindre er der ifølge producenten Verbatim en fortsat og stabil efterspørgsel og et årligt salg på ikke mindre end 50 millioner styk ikke mindst i Østeuropa og landene i det tidligere Sovjetunionen.
Rivaler som USB-nøgler og cd/dvd-skiver er stærke, men altså ikke stærke nok til at vippe skiven af pinden.
Her i 2010 bliver floppy'en stadig brugt mange steder, fordi den er billig og velegnet til at lagre små mængder data.
Samtidig er der et kolossalt antal installerede diskettedrev derude i den store verden. Drevene findes både hos private og virksomheder, hvor de bruges i musiktastaturer, maskiner og mange steder i industrivirksomhedernes produktion.
På markedet siden 1971
IBM lancerede den originale bløde (floppy) 5 ¼ tomme disk tilbage i 1971, mens den mere moderne 3,5 tomme diskette indpakket i hård plastik fandt vej til markedet 10 år senere i 1981.
Floppydiskens historie er lang og spændende og omfatter både Mitsumi's tre tommers 'Quick Disk' og Apple's Twiggy disk.
Hvis du efter at have læst artiklen er på grådens rand over ikke længere at have et diskettedrev i din computer så fortvivl ej. Du kan i dag købe et eksternt diskettedrev, som sluttes til computeren via USB-porten, og så kan du gense indholdet af alle dine gamle disketter. Hvem ved - måske har du stadig det populære og smålumre DOS-baserede spil Leisure Suit Larry liggende i en skuffe et sted.
