Artikel top billede

It-kaos brudt ud i Københavns Lufthavn

Stort it-nedbrud i Københavns Lufthavn sender informationstavlerne i sort. Læs her hvorfor.

It-systemet bag afgangstavlerne i Københavns Lufthavn er brudt sammen i lufthavnens myldretid midt på eftermiddagen.

Så nu må lufthavnens passagerer prøve at orientere sig så godt som muligt.

"Vi har mange passagerer i afgangshallerne, fordi nedbruddet skete på et af de grumme tidspunkter," siger Københavns Lufthavns CIO, Christian Poulsen, til Computerworld.

Boarding-call og tavler

Han fortæller samtidig, at tavlerne har været døde i to timer, og lufthavnen har genintroduceret boarding-calls og hele hæren af medarbejdere, der kan guide passagerne rundt.

Derudover er flyenes parkeringssystem også brændt sammen, så flyenes parkeringsplan kan blive nødvendig at regne ud med blyant og papir senere på dagen.

"Flyafviklingen er ikke påvirket, selvom der selvfølgelig er lidt forsinkelser, men vi gør alt, hvad vi kan for at informere passagerne," siger Christian Poulsen, der forventer, at systemet er i luften igen ved 16.30-tiden.  

Nedbrud gav nedbrud

Nedbruddet skyldtes ironisk nok en fejlslagen generalprøve på et nedbrud.

Baggrunden er, at lufthavnen er i gang med at skifte sit trafikinformationssystem ud, og øver rutinemæssigt et nedbrud hver onsdag nat. To systemer startede uheldigvis på samme tid, og da det redundante system ikke startede, gik lufthavnens ældste it-system ned.  

Efter det iscenesatte nedbrud blev til virkelighed, leder it-direktør Christian Poulsen og hans folk stadig efter den nøjagtige årsag til nedbruddet.

"Vi ved, hvilken database, der var skyld i nedbruddet, men vi ved endnu ikke, om det var en menneskelig fejl eller en maskinfejl," fortæller han.

Københavns Lufthavne oplyser, at folk ikke behøver at skynde sig til lufthavnen på grund af it-bøvlet. Det vil blot gøre det sværere at få plads til endnu flere passagerer i afgangshallen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere