Artikel top billede

Foto: Andrea Gomolak.

Danskerne: Teleselskaberne er nogle snydetampe

Danskernes tillid til teleselskaberne er helt i bund. Ny landsdækkende undersøgelse viser, at forbrugerne synes mere om brugtvognsforhandlere end om teleselskaber. Se hvorfor.

Traditionen tro sender de danske forbrugere telebranchen helt i bund, når de skal bedømme branchen på gennemsigtighed, tillid og klageforhold.
 
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop offentliggjort undersøgelsen Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011, som viser dette.
 
Helt i bunden i forbrugerindekset, der omfatter gennemsigtighed, tillid og klageforhold ligger markedet for tv-pakker, som efterfølges af fastnet-telefonabonnementer, pensionsselskaber, mobilabonnementer, ejendomsmæglere og internetabonnementer.
 
Danmarks største teleselskab, TDC, er en dominerende spiller på markedet for tv-pakker, fastnettelefoni, mobiltelefoni og internetabonnementer.
 
Markedsdirektør hos TDC Privat, Allan Christiansen, hæfter sig ved, at det er uhåndgribelige produkter, der scorer bundkarakteren.
 
"Helt overordnet viser rapporten, at det er mere kompliceret at sælge services end varer, og alle tjenesteprodukter ligger i den lave ende," siger han.

Brugtvognsforhandlere klarer sig bedre

Blandt de 10 nederste på listen er det kun brugtvognsforhandlere, der sælger varer. Brugtvognsforhandlerne ligger dog bedre end tv- og teleprodukterne.
 
Ifølge Allan Christiansen har TDC imødegået forbrugernes kritik. TDC har allerede ændret sin praksis omkring regninger for at gøre det mere overskueligt, pointerer han. Eksempelvis ændrede selskabet tv-regningen i maj, så lejen af en digitalboks fremgår af hver regning.
 
"Tidligere var det branchekutyme, at boksleje blev opkrævet hvert halve år, mens abonnementer var per måned. På den måde blev ydelsen solgt til en månedspris, der var lidt for smuk," fortæller han.
 
Fastnettelefoni scorer også bundkarakter, og her sidder TDC næsten på hele det danske marked. Her mener Allan Christiansen, at TDC har forsøgt at forenkle komplesiteten med sin nye afregningsmodel, hvor alle fastnetkald uanset varighed bliver afregnet til én krone.
 
"Vi har fået færre kald til regningsservice, og når vi måler tilfredshed, så scorer vi markant bedre på spørgsmålet om, at det er nemt at danne sig et overblik over, hvad det koster," siger han. 
 
Mobilbranchen er også i bunden
Mobilbranchen ligger femtesidst i undersøgelsen, og også her er TDC landets største aktør. Allan Christiansen mener, at mobilprodukterne ligger i bunden på grund af deres kompleksitet.
 
"Mobiltelefonen udvikler sig hele tiden. For 10 år siden blev der samtalet derfra og sendt enkelte sms'er, men nu samtaler du, sms'er og bruger data. Forbrugeren skal tage stilling til rigtig mange ting, og dertil kommer udlandstelefoni og data i udlandet," fortæller markedsdirektøren.
 
Han forklarer videre, at han ser danskernes øgede brug af mobilpakker, hvor forbruget er defineret på forhånd, som noget, der kan forbedre danskernes forhold til mobilprodukter.
 
I forbindelse med undersøgelsen har teleselskabernes brancheorganisation, Telekommunikationsindustrien, udsendt en pressemeddelelse. Heri erkender direktør Jakob Willer fra Telekommunikationsindustrien, at der er problemer.
 
"Den hårde konkurrence, den hurtige teknologiske udvikling og de mange tilbud gør det vanskeligt at overskue for mange forbrugere. Jeg tror på, at vi i branchen har taget nogle skridt i den rigtige retning, og jeg ser også en tendens til, at konkurrencen drejer hen i retning af at fokusere på større gennemsigtighed og enkelthed for forbrugerne," siger Jakob Willer.
 
Konkurrencen fungerer på mobilmarkedet
Trods telebranchen får bundkarakterer af forbrugerne, så viser rapporten, at konkurrencen fungerer på mobilmarkedet.
 
Ifølge undersøgelsen skiftede 35 procent af danskerne mobilabonnement i 2010, mens gennemsnittet i ni sammenlignelige EU-lande lå på 10 procent.
 
"Den høje andel, der skifter mobiltelefonabonnementer, kan hænge sammen med, at forbrugerne er gode til at afsøge markedet og vælge de bedste produkter 12 eller, at bindingsperioderne i Danmark er kortere end i mange andre lande, men kan også i et vist omfang være et resultat af, at mange forbrugere skifter teleselskab, når de køber en ny telefon," står der i rapporten.
 
Mobilbranchen er i særklasse den branche, hvor kunderne shopper mest rundt.
 
"Det er, fordi det er gjort enkelt at skifte abonnement i Danmark," vurderer Allan Christiansen.
 
Rapporten viser desuden, at kommunikationsprodukter er de eneste produkter, der prismæssigt ligger under EU-gennemsnittet.
 
"I lyset af, at vi altid bliver skældt ud, så synes jeg, at det forhold understreger, at konkurrencen er hård, og danskerne får billig kommunikation," siger Allan Christiansen.
 
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport kan hentes her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere