Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Foto: Lotte Bentzen.

3 og TDC strides om at have det bedste net

Både TDC og 3 har ifølge dem selv Danmarks bedste mobilnet.

Telia og Telenor slår deres mobilnet sammen. Det betyder ifølge de to selskaber, at de inden for to år får Danmarks bedste mobilnet.
 
De hævder dermed ikke, at de har Danmarks bedste net i dag. 
 
Men det gør derimod både 3 og TDC.
 
3's netværkschef, Kim Christensen, mener, at det står klart, at 3 har det bedste mobilnet til data. Han henviser til, at 3 har vundet flere test.
 
"Vi baserer vores argumenter på de test, som vi har vundet. Jeg ved ikke, hvad de andre argumenterer ud fra," siger Kim Christensen.
 
3 lancerede i januar 2007 som det første selskab i Danmark Turbo 3G-teknologien, der er teknologien bag mobilt bredbånd.
 
"Vi var forgangsoperatør på 3G-delen, og vi fik et forspring, hvor de andre så begyndte at vågne op," siger han.
 
Det er et forspring, som selskabet ifølge netværkschefen stadig har, og selskabet vil fortsat investere for at bevare det. Frem til 2013 vil selskabet hælde en milliard kroner i at opgradere og udbygge nettet.
 
Konkurrenten TDC hævder dog også at have landets bedste 3G-mobilnet.
 
"Vi har den bedste netværksdækning i Danmark. Vi har det mest stabile net, og vi har den klart største geografiske dækning," siger presserådgiver Rasmus Avnskjold fra TDC.
 
Han mener også, at TDC følger med på hastigheden.
 
En kamp på ord
Dermed forsætter den kamp på ord, som blussede op i april 2010. Dengang fortalte TDC-koncerndirektør Carsten Dilling, at TDC havde kørt en række test for at måle hastigheden i mobilnettene.
 
"De viser, at vi har løftet os og præsterer væsentligt bedre end både Telenor og Telia, og vi er helt på linje med 3. Derfor slår vi til nu og gør 3 til en flot nummer to i det her marked," fortalte Carsten Dilling.
 
Samme dag udsendte 3 en pressemeddelelse, hvori 3's administrerende direktør, Morten Christiansen, meddelte, at Carsten Dilling ikke havde "gjort sit hjemmearbejde". 3's net var hurtigere, forsikrede Morten Christiansen.
 
Tror på forspring
Spørgsmålet er dog, om 3 og TDC nu bliver overhalet indenom, når Telia og Telenor satser benhårdt på at opbygge Danmarks bedste net målt på stabilitet, dækning og hastighed.
 
Kim Christensen forudser, at 3 på den korte bane kan drage nytte af Telia og Telenors aftale, da de to parter skal afstemme en fælles strategi, som skal via hovedkontorerne i Oslo og Stockholm.
 
"Det nye fælles net giver os et forspring, og de har en hård nød, som de skal knække," siger han.
 
"Der er så mange ting, der kan forsinke processen," fortæller Kim Christensen.
 
Ifølge 3's netværkschef er fokus hos forbrugerne meget på hastighed i mobilnettet lige nu, men på et tidspunkt vil hastigheden være på et så højt niveau, at forbrugerne retter deres fokus mod andre parametre, vurderer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis