Artikel top billede

Telia og Telenors aftale skal granskes

Det skal undersøges, om samarbejdet mellem de to selskaber hæmmer konkurrencen på det danske mobilmarked.

Nummer to og tre på det danske telemarked, Telia og Telenor, vil dele deres mobilnet.
 
Og fremover vil de to selskaber i fællesskab udbygge deres mobilnet.
 
De to selskaber løftede sløret for aftalen tirsdag, men den er endnu ikke godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
 
Og der kommer ifølge konstitueret kontorchef Line Kornerup fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at gå et godt stykke tid, inden sagen er afsluttet.
 
"Det er en sag, som skal forelægges for Konkurrencerådet, og den slags sager kræver en del arbejde at gennemføre, så det bliver ikke lige med det første, at der træffes en afgørelse," siger hun.
 
Hun vurderer, at en afgørelse finder sted i slutningen af året.
 
"Vi skal vurdere, om samarbejdet rummer konkurrencebegrænsende elementer. Hvis der skulle vise sig at være det, så skal vi vurdere, om samarbejdet alligevel rummer positive ting såsom effektivitetsfordele, så der kan gives en individuel fritagelse," fortæller Line Kornerup.
 
Hun forklarer, at det skal komme forbrugerne til gavn, såfremt der skal gives en fritagelse.
 
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iværksætter nu en høringsfase, som løber frem til 28. juni, for at give interesserede mulighed for at komme med bemærkninger til konkurrenceaspektet ved Telia og Telenors aftale.

De to selskaber har selv indsendt en ansøgning til styrelsen, hvor de redegør for samarbejdet. 

"Parterne (Telia og Telenor, red.) har over for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremført, at netdelingssamarbejdet ikke har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen på markedet i strid med konkurrencelovens § 6," skriver styrelsen om selskabernes ansøgning.
 
Ingen frekvensproblemer
Et andet spørgsmål omkring samarbejdet er de licenser til mobiltelefoni, som de to mobilselskaber har hver for sig.
 
De er blandt andet købt individuelt på auktion i konkurrence med hinanden, men der er ikke noget, som spærrer for samarbejdet, vurderer IT- og Telestyrelsen.
 
"Vi ser ikke noget til hinder for det her," siger vicedirektør Finn Petersen fra IT- og Telestyrelsen.

Tidligere har Telia måttet tilbagelevere en tilladelse til at sende 3G-mobiltelefoni i Danmark, fordi selskabet ejede to licenser efter købet af Orange. Finn Petersen kan dog ikke se, at noget lignende er ved at ske denne gang.

Det nye mobilnet, som Telia og Telenor etablerer, får 3,4 millioner kunder.




IT-JOB

Arbejdernes Landsbank

Lead Data Analyst til Dataindsigt

Danmarks Meteorologiske Institut

IT-operatør søges til DMI

Gpv International A/S

Data Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer